World Travel Awards satte igen pris på rigtig mange

world travel awards 2016TURISME: Ingen tvivl om, at de mange hundrede vindere af World Travel Awards er velfortjente. Til Danmark var der i år priser til DFDS og fire københavnske hoteller.

World Travel Awards, hvis hundredvis af europæiske priser blev uddelt i søndags på Sardinien, omfatter rigtig mange kategorier – skulle alle destinationer, hoteller, flyselskaber, lufthavne, biludlejningsselskaber osv. på scenen og modtage deres pris, ville uddelingen formentlig tage et par uger.

Blandt alene de mange hotelkategorier er f.eks.: Europas førende beach resort, boutique hotel, boutique resort, business hotel, par-resort, city-hotel, design-hotel, familie-resort, farmhouse-hotel, grønne hotel, førende hotelkæde, ø-resort, livsstils-resort, luksus business-hotel, luksus-hotel, luksus hotelkæde, hotel med bedste præsidentsuite osv. osv. osv.

Mængden af priser synes grotesk – der mangler vist kun én som Bedste Leverandør af toiletpapir til campingpladser i det østlige Albanien.

DFDS Seaways vandt atter i år kategorien: ”Europas førende færgeselskab.” I Danmark var der i år disse vindere:

Denmark’s Leading Boutique Hotel: Nimb

Denmark’s Leading Business Hotel: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Copenhagen

Denmark’s Leading Hotel: Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen.

Denmark’s Leading Hotel Suite: Royal Suite på Hotel d’Angleterre Copenhagen.

Europas bedste flyselskab blev Lufthansa, British Airways har angiveligt Europas bedste First Class, Swiss bedste business class og Lufthansa bedste economy.

Bedste flyselskab til Nordamerika blev Virgin Atlantic, mens British Airways er bedst på Asien. Thomas Cook Airlines fik prisen som Europas bedste charterflyselskab og Norwegian blev Europas førende discountselskab.

Zürich blev kåret som Europas bedste lufthavn, Hertz som bedste biludlejningsselskab for forretningsrejsende, mens Europcar blev generelt bedste biludlejer.

Blandt de mange mere eller mindre groteske priser er f.eks. Europas ”Most Romantic Resort: Monte Santo Resort i Portugal.”

Eller hvad med denne: ”Europe’s Leading Ferry Website”: The Travel Gateway (aferry.com)”

Der var også priser til Norges Leading Boutique Hotel (The Thief)

Norway’s Leading Business Hotel: Grand Hotel Oslo

Norway’s Leading Hotel: Hotel Continental, Oslo.

Norway’s Leading Resort: Norefjell Ski & Spa.

Og i Sverige gik priserne til:

Sweden’s Leading Boutique Hotel: Icehotel.

Sweden’s Leading Business Hotel: Hilton Stockholm Slussen.

Sweden’s Leading Conference Hotel: Ystad Saltsjobad.

Sweden’s Leading Hotel: Grand Hotel Stockholm.

Sweden’s Leading Spa Resort: Hotel Tylösand.

Prisen som Europe’s Leading Destination gik meget belejligt til russiske Skt. Petersborg, der næste år er vært for World Travel Awards enorme europæiske prisuddeling.

Se den lange vinderliste på worldtravelawards.com