Vrede mod Danmark er snart glemt

4
Kofi Annan.
Kofi Annan.

TURISME: Denne uges nye stramninger mod flygtninge i Danmark giver tæv i internationale og sociale medier. Men, siger VisitDenmark, ’disse sager går hurtigt i glemmebogen’.

Et flertal i Folketinget strammede i denne uge igen vilkårene for flygtninge i Danmark. Det gav negative reaktioner i udlandet, bl.a. fra FNs tidligere generalsekretær og modtager af Nobels Fredspris, Kofi Annan:

”Stramningen står i skarp kontrast til Danmarks humanitære og sociale traditioner og fremhæver en bekymrende trend i europæisk politik,” siger han.

Den anerkendte britiske avis The Guardian bragte satiretegning af statsminister Lars Løkke Rasmussen i en nazi brunskjorte-uniform, hvor Lars Løkke siger: ”Det er en fornærmelse at sammenligne os med nazister.”

Ifølge CNN er det især udsigten til, at Danmark kan konfiskere flygtninges værdier, som har vakt ’traumatiske’ minder. Koblingen til nazisterne har været gennemgående i kritikken af den danske stramning, skriver TV2.dk og tirsdag omtalte avisen The Independent vedtagelse af loven med overskriften: “Danmark vedtager ‘nazi-lignende’ lov og tvinger flygtninge til at afgive kontanter og værdier.”

Den megen negative kritik af Danmark er også blevet noteret af VisitDenmark, hvis pressechef, Mikkel Thrane, i går sagde til standby.dk: ”Jeg har i dag været i kontakt med vores markedskontorer verden over – de siger, at i sager som disse, f.eks. Muhammed-tegningerne, kommer der en række meget kradse kommentarer på f.eks. VisitDenmarks Facebook-side. Men så forstummer de igen og betyder ikke noget over en længere periode for antallet af udenlandske ankomster til Danmark.”

I denne sag betyder det også noget, at lignende drøftelser om skærpelser også kører i andre lande i Europa, siger Mikkel Thrane.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

4 Comments on "Vrede mod Danmark er snart glemt"

Notify of
avatar
Mikael
Mikael

Man fornemmer tydeligt, at Kofi Annan er svensk gift. Hvordan kunne en mand med hans baggrund ellers i den grad tabe bukserne ved at afsløre sin ignorance i fuld offentlighed. Det den velhavende pensionist nu harcellerer imod har i længe været standard i Holland, Tyskland og Schweiz, uden at han (og konen, må vi tro) fik ondt i gluteus maximus. Nu har Danmark sidestillet en gruppe mennesker, der iflg EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermans for 60%s vedkommende intet krav har på asyl. Fy, Danmark!

Frederik
Frederik

Hvis nu det Mikael skriver er korrekt – hvorfor er regeringen så håbløst elendige til at kommunikere det? Hvis det er er rigtigt hvorfor opstår de karikaturtegninger af statsministeren så? Hvorfor bliver en række af folketingets partier så ved at kritisere? Hvorfor skal Inger Støjberg og Kristian Jensen så stå skoleret i EU?

Eller måske er det bare Mikaels udlægning at historien. Måske er sandheden midt i mellem? Jeg giver ikke svar, jeg stiller blot flere spørgsmål.

Husein S.
Husein S.
Ud fra det jeg har hørt fra mine spanske, franske, tyske, svenske og amerikanske venner, ser det ikke så godt ud for brandet “Danmark”. Folk er skide trætte af os i forvejen. Vi bliver ved med at påstå det ene og det anden om vores evner og kvaliteter, som ikke holder i virkeligheden. Propaganda. Og hver gang vi bliver kritiseret, har en en eller anden undskyldning parat, som ikke holder. Hvor er vores land på vej hen? Vil vi virkelig gå den her vej? Hvor mange arbejdspladser er vi parate til at miste? Hvis DF,V,K,S og LA insisterer, at vi… Read more »
Kaj Spangenberg
Kaj Spangenberg
Husein S.: Kan du så svare på, hvor mange arbejdspladser, der opstår i Danmark når endnu flere af, hvad jeg kalder “uindbudte tilrejsende” (faktum er at langt, langt de fleste er migranter), strømmer ind og skal forsørges af det danske samfund i en årrække, som ingen endnu kan overskue? Alt det sludder om “Danmarks omdømme” hviler på løsagtige påstande og rygter, som især er spredt af folk fra de flygtningevenlige partier – især Radikale og kaospilot-partiet Alternativet, der i denne sag så sandelig har vist sig som alternativ til ordentlig dansk opførsel. Jfr. Elbæks udtalelser til canadisk radio om, at… Read more »
wpDiscuz