Vores bedste fødselsdagsgave

3
Bjørn Kjos.
Bjørn Kjos.

NYE RUTER: ”Vi kunne ikke ønske os en bedre fødselsdagsgave,” sagde adm. direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, da han takkede Norwegian for det gode samarbejde, som markerede sig i endnu flere langruter.

Københavns Lufthavn fik to nye langruter og tre nye destinationer i går, da Norwegian fortalte om udbygningen til efteråret. Der bliver tale om en direkte rute en gang om ugen til spillebyen Las Vegas og en til St. Croix og Puerto Rico ikke langt derfra.

”Vi kunne ikke ønske os en bedre fødselsdagsgave,” sagde Thomas Woldbye, om end den kom med en dags forsinkelse til den 90-årige.

”Vi skal være rigtig glade for noget, der bringer vækst. Nye destinationer er på vej med Boeing 787, og vi ser endnu flere muligheder. Det er med til at understøtte København som hub,” fortsatte han.

Norwegians topchef, Bjørn Kjos, rettede i sin præsentation en særlig tak for et godt samarbejde om ruten til St. Croix med den danske rejsebranche, primært Bravo Tours, Albatros og Stjernegaard, som alle har tegnet kontrakter om vinterens flyvninger.

Bravo Tours hopper fra charter over på Norwegians rutefly, og om det siger Peder Hornshøj til standby dk: ”Vi har været sammen med Albatros om at dele en charter, hvor vi har det meste, og det har fungeret godt, men da vi fik tilbud fra Norwegian og kan ændre fra hver anden uge til en gang om ugen, var der ikke så meget at være i tvivl om.

Vi har fløjet charter i fire år, men da vi kunne gå over til mere fleksible rutefly måtte vi vælge den løsning.”

Et det billigere?

”Det kan regnes ud på flere måder. Hvor mange sæder skal man garantere, hvordan er mulighederne for afbestilling og meget andet, men ja, det er lidt billigere.”

98 år efter at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA (Danmark ved ikke rigtigt om man har fortrudt, og USA ved ikke rigtigt, om man har fortrudt købet den gang af stratetiske grunde) kommer der nu en flyrute direkte fra København

KLM flyver til de hollandske kolonier i Caribien, Air France til de franske og British Airways til de britiske. Nu kommer så et norsk selskab med fly fra København til de fhv. danske.

Turistchef i Danmark for de fhv. danske øer, Karin Gert Nielsen, sagde ved præsentationen i går: ”Der er 6.000 pladser at sælge på flyene. Fint, vi havde sidste år 24.000 danske besøgende. Det er også en krydstogtrute. På St. Thomas er der 800 anløb om året, på St. Croix kun 50. Der er masser at tage fat på.”

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

3 Comments on "Vores bedste fødselsdagsgave"

Notify of
avatar
Insider
Insider

Det var måske den tydeligste blåstempling af social dumping til dags dato fra Københavns lufthavn… og at 12 ruter fra de irske snyltere skulle give 2000 jobs… alle med branche indsigt ved, at det snarere koster samfundet noget at have den slags “kunder”… politikerne må vågne op snart.

adam
adam

SÅDAN Norwegian – hvor er det bare fantastisk, at et privatejet flyselskab som Norwegian udvikler nye ruter. Glem alt om ‘grøn cecil’ og janteloven. Vi er mange dansker der glade for nye langruter direkte fra CPH til destinationer som Las Vegas og St.Croix. Tillykke.

pieter hansson
pieter hansson

Det er langruter , men IKKE i traditionel forstand , Sct .Croix med San Juan EEN gang om ugen har ikke meget med ruteflyvning at göre men er det man kan kalde RUTECHARTER , syntes så at Thomas Cook også må have stötte til alle deres oversöiske ruter både til caribien og östen.
Säderne bliver såklart solgt til touroperatörer og der kommer ikke til at sidde mange som har köbt billetten selv direkte.

wpDiscuz