Vil droppe eftersøgning af MH370

mh370LUFTFART: Findes Malaysia Airlines flight MH370 ikke i det 120.000 kvadratkilometer område, hvor eftersøgningen er sket i to år, indstilles den. Dermed vil flyets forsvinden for altid forblive et mysterium.

Den 8. marts 2014 skulle Malaysia Airlines MH370, en Boeing 777-200, flyve fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, til Beijing. Men flyet forsvandt med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Flyet er aldrig fundet – og er det største uløste flymysterium i nyere tid.

Kort efter start ændrede MH370 flere gange kurs – og menes at være styrtet ud for Australiens vestkyst. Men trods omfattende eftersøgning, der stadig står på, er det ikke fundet.

Men findes flyet ikke i området, der undersøges, indstilles eftersøgningen, der mangler at afsøge 10.000 kvadratkilometer, lyder det fra Australien, Kina og Malaysia.

Skulle der komme nye konkrete oplysninger om MH370’s placering, genoptages eftersøgningen, lyder det.

Det hollandske firma i spidsen for at søge efter MH370 kom sidste uge med ny teori: ”Man søger forkert sted, hvis MH370 blev glidelandet af en person i cockpittet, kunne det være landet i havet flere hundrede km fra det område, vi undersøger.” Den teori støttes ikke af bl.a. Boeing og USA’s havarikommission.