Vi vil holde ferie hver for sig

0
Det nye par i Star Tour Danmark, Gorm Pedersen og Nikolai Johnsen. Foto Preben Pathuel.
Det nye par i Star Tour Danmark, Gorm Pedersen og Nikolai Johnsen. Foto Preben Pathuel.

ZONEOPDELT: Barnelatter og café latter er den populære version af Star Tours seks nye hoteller med såkaldt zoning, hvor gæsterne deles op i områder. Kun for par, kun for børn og kun for livsnydere. ”Den ide fænger,” siger det nye par i spidsen for Star Tour i Danmark, Gorm Pedersen og Nikolai Johnsen.

42-årige Gorm Pedersen er ny landechef for Danmark i Star Tour. Sammen med pressechef Nikolai Johnsen, som han har håndplukket blandt et meget stort antal ansøgere til Stig Ellings job.

Gorm Pedersen, som også er trådt ind i RID’s bestyrelse (Sammenslutning af charterselskaber) ved hvad han taler om, når der skal vælges de rigtige hoteller. Han har selv som produkt manager i TUI Nordic et nøje kendskab til valg af hoteller.

For ham er eksklusivitet noget vigtigt i fremtiden. ”Vores produkter skal være eksklusive for vore gæster. Familiekonceptet Blue Village, og senest RUI-hotellerne, som vi nu har eneretten til at sælge i Danmark, er meget vigtige varemærker,” siger han til standby.dk.

Den samme linje bekræfter Nikolai Johnsen med hensyn til en zoneopdelt ferie. Det er en lidt mærkelig betegnelse, men den er god nok.

”Ved at opdele hoteller i forskellige zoner kan børn og forældre plaske løs i deres egen pool, mens gæster uden børn kan vælge mere støjfrie pools. Det fortsætter med en opdeling i restauranterne.

Flere og flere hoteller opretter også særlige VIP-områder, hvor gæsterne har egen lounge, butlerservice og adgang til eksklusivt poolområde.

Vi har i sommer seks nye hoteller med zoning. 10.000 flere danskere vil i år checke in på et af Star Tours zoneopdelte hoteltilbud,” siger Nikolai Johnsen.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz