Væksten fortsætter i Færøernes lufthavn

0

Færøerne, Atlantic Airways og NordaviaLUFTHAVNE: Passagervæksten i Vagar Lufthavn på Færøerne fortsætter. I maj rejse 23.987 passagerer til og fra Vagar – over 2.000 flere end samme måned i 2014. Hidtil i 2015 er 94.799 rejst igennem Vagar, en vækst på 11,7 pct.

Det går godt på Færøernes eneste lufthavn, Vagar. Siden baneforlængelsen og efter den nye terminal åbnede i juni sidste år med bedre indtjeningsmuligheder på specielt taxfree, har lufthavnen fået mulighed for at nedsætte afgifterne, så de nu er under Københavns Lufthavn, oplyser den færøske lufthavn.

“Det er blevet billigere at rejse til og fra Færøerne, det bidrager til væksten,” siger Jákup Sverri Kass, direktør for Vagar Lufthavn.

Der er fremgang på alle ruter, som betjenes halv- og helårligt til og fra Færøerne. Væksten i trafikken til og fra hhv. Kastrup og Billund er 8%.

Med baneforlængelsen har færøske Atlantic Airways fået muligheden for at drive en god forretning med sine nye Airbus 319 og lufthavnen har også fået hyppigere besøg fra andre flytyper og selskaber.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz