Usikkerhed i Billund

0

ryanair fly boeing b737-800FLYSELSKABER: Det er lovligt, sagde Arbejdsretten i går, at danske fagforeninger kan indlede konflikt mod Ryanair. Det irske flyselskab meddelte samtidig, at det i stedet vil flyve til København fra andre af de snart 75 baser i Europa. Billund afventer.

Ryanair dropper sin base i Københavns Lufthavn, det sker efter Arbejdsretten i går gav danske fagforeninger OK til at konflikte mod det kontroversielle flyselskab.

Hvis Ryanair når sit fulde trafikprogram i Københavns Lufthavn kommer det op på 12 ruter og to mio. passagerer om året.

Ryanair er Europas største flyselskab og havde i seneste regnskabsår over 90 mio. passagerer.

Adm. direktør i Danmarks næststørste lufthavn, Billund, Kjeld Zacho Jørgensen, sagde i går til standby.dk: ”Vi har ingen fornemmelse af, hvad kendelsen betyder for Billund Lufthavn, vi må høre hvad LO siger.”

Ryanair har i dag 14 ruter fra Billund Lufthavn, hvor det har over 20 pct. af de rejsende.

Fra Københavns Lufthavn lød det: ”Ryanair vil som konsekvens af afgørelsen tilsyneladende lukke sin base i Københavns Lufthavn og vende trafikken. Den kommende tid vil vise, hvad det kommer til at betyde.”

Og formanden for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, sagde i går til standby.dk: ”Jeg er lettet. Kendelsen gik den rigtige vej. Varslingen om konflikt skal laves om. De nye varsel er klar inden for fire uger.”

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz