Trump kan være dårlig nyt for Norwegian

9

norwegian-B787-dreamliner-2LUFTFART: Nordamerikansk pilotfagforening opfordrer Trump til at holde Norwegian ude. ”Signalerne fra USAs valgkamp var protektionistiske. Så valgresultatet er ikke positivt for Norwegian,” siger norsk professor.

Fagforeningen Air Line Pilots Association, ALPA, med over 54.000 piloter hos 31 amerikanske og canadiske flyselskaber, har ønsket Donald Trump tillykke med valget som USAs nye præsident. ALPA glæder sig til at samarbejde med den nye regering om bl.a. forbedringer af USAs lufthavne, herunder på sikkerhedsområdet.

I den ganske korte meddelelse på ALPAs hjemmeside, skriver fagforeningen bl.a.: ”ALPA anerkender beslutningen hos den nyvalgte præsident Trump om en handelsdagsorden, der skal styrke USAs erhvervsliv… ALPA ser også frem til håndhævelse af USAs luftfartsaftaler og fair konkurrence for flyselskaber i USA og deres medarbejdere ved at modsætte sig Norwegian Air Internationals licensansøgning,” hedder det.

ALPAs daværende præsident, Lee Moak, sagde i 2014 til standby.dk ved en luftfartskonference i Belgien: ”Vi har intet imod konkurrence, men det skal ske på fair vilkår, ikke via Norwegians regelshopping. ALPA har aldrig før klaget til de amerikanske myndigheder over konkurrence, det har vi kun gjort mht. Norwegian”.

I december 2013 søgte Norwegian de amerikanske myndigheder om en licens til sit irske datterselskab, Norwegian Air International. Behandlingen af licens-ansøgningen plejer normalt at tage nogle måneder. Men ikke for Norwegian.

Flyanalytiker og professor ved den norske business-skole, NHH, Frode Steen, siger til hjemmesiden E24.no, at det er vældig svært at forudse, hvordan Donald Trump stiller sig til Norwegians ansøgning.

”Signalerne fra valgkampen var meget protektionistiske, og de amerikanske flyselskaber har ikke netop ønsket Norwegian velkommen. Så hvis signalerne fra valgkampen følges op, vil Donald Trump ikke være positiv for Norwegian,” siger han.

Trump sagde gentagne gange under valgkampen, at han vil beskytte amerikanske arbejdspladser mod global konkurrence – bl.a. ved at forlade handelsaftaler.

”USA er et af vores vigtigste markeder. Vi forventer, at de amerikanske myndigheder følger ”Open Skies”-aftalen mellem Europa og USA og godkender vores ansøgning om en permanent flyvetilladelse,” siger pressemedarbejder Astrid Mannion-Gibson til E24.no

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

9 Comments on "Trump kan være dårlig nyt for Norwegian"

Notify of
avatar
Jens
Jens

ville da være dejligt hvis Donald Trump får fjernet Norwegians helt absurde konkurrence med lavt betalt personale på deres langruter, godt dækket ind i diverse skattely.

Bare kom an Hr Trump.

Rolf Sømand
Rolf Sømand

Men er alternativet bedre, Jens?? Jeg skal ikke advokerer for DY, men er det bedre med old school carriers da i stor stil udliciterer deres til underleverandører i andre landre?

Michael
Michael
@rolf sømand. Ja selvfølgelig er alternativet bedre!!! Netværksselskaberne har i alt for lang tid været i en fuldstændig urealistisk konkurrencesituation med lavprisselskaberne, fordi sidstnævnte i stor stil udnytter smuthuller i de enkelte landes love vedr. kontrakter, lønninger og arbejdsforhold. Derfor har nogle netværksselskaber været tvunget til at udlicitere dele af deres produktion til billigere platforme. Den eneste måde at komme denne spiral og kapløb mod bunden til livs, er ved hjælp af lovgivning på området. Dette er EU nu også langt om længe ved at få øjnene op for. Det er med luftfart som alle andre brancher – social ansvarlighed… Read more »
Gunnar
Gunnar

Hva for det totale sludder du kommer med. Trump er mot kartellvirksomhet, og korrupsjon fra konkurrerende flyselskap. Har du ikke skjønt noe ting?

Gunnar
Gunnar

Jeg tror nok SAS-ansatte ikke m glede seg for tidlig. Trump er næringsvennlig, EU vil nekte JetBlue Airways tilsvarende,om ikke skandalen snart tar slutt. Husk, Trump er mot korrupsjonen i Washington, som det er hva saken dreier seg. Og tilslutt, stevningen EU har tatt mot USA, går sin gang…..Så det er nok motsatt, veldig godt nytt for Norwegian, at Trump vant

Justisia
Justisia

Det kan også være bra nytt. Trump misliker slike fagforeninger som ALPA. Som ikke eier frekkhetens nådegave. Viser det seg at de driver med korrupsjon, og brudd på konkurranselovgivningen. Ja da tror jeg endel personer og flyselskap burde begynne og bli nervøse.

Rolf
Rolf
Michael.. Det du indirekte siger, at situationen for 30 år siden med nationale carriers var ideel. Faktum er, at hvis der ikke kom nogen og udfordrede de nationale selskaber med penge i ryggen, så havde vi stadigvæk betalt en dobbelt eller tredobbelt af hvad vi gør idag. Den optimering, der er sket på mange områder var aldrig sket, hvis ikke nogen havde presset på. Flybranchen viser jo stadigvæk, at de har utrolig svært ved at omstille sig til en global verdenssituaton, hvor nationale følelser bliver afløst af besparelser. Nu er løn jo ikke det eneste, der afgører lønsomhed, men derimod… Read more »
Michael
Michael
Hej Rolf, Det du siger er aldrig det jeg har antydet på nogen måde!!! Du lægger ord i munden på mig. Jeg har forstået, at vi ikke lever i 1980, og at fri konkurrence er en god ting både for forbrugere og for branchen. Når det er sagt er min holdning, at der bør være ens spilleregler for alle. Det er ligesom en fodboldkamp. Må det bedste hold vinde! Problemet er blot, at mange lavprisselskaber ikke overholder reglerne for fair play. (De snyder sgu)!!! De udnytter samtlige smuthuller, opretter mystiske baser og aflønner deres personale med umenneskelige lønninger for at… Read more »
Michael
Michael

Igen!!
Det her handler om fair konkurrence og intet andet. Kan Norwegian diske op med vilkår som amerikanske og europæiske fagforeninger kan acceptere er det bestemt min holdning, at de skal være hjertelig velkommen på markedet. Problemet er nok bare, at de så ikke kan sælge så latterligt billige billetter som de gør nu. Der er altid nogen der skal betale prisen. Lige nu er det mennesker som betaler. Husk det næste gang du bestiller en billet!!!

wpDiscuz