STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: De modtager gerne invitationsrejser, og det samme gør deres ledelse. Alligevel spreder der sig en tendens med undskyldninger som ’vi var inviteret af’. Hvad skal det gøre godt for? Det er blot med til at forvirre forbrugerne. Troværdige journalister kan til enhver tid tage mod en invitation uden at rødme.
Af Ejvind Olesen
”Hvilket hensyn er det lige, der skal tages til forbrugerne, når et rejsebureau eller en turistorganisation inviterer på en pressetur?”
Det spørgsmål kunne man finde på standby.dk forleden, og som samme indsender lidt senere skrev: ”Presseture, ja vi kunne da også kalde dem det lidt mindre pæne navn, luderture, som ikke er noget nyt fænomen.”
Som redaktør af Rejseliv på en stor morgenavis i godt 25 år, og senere i 14 år i et mediehus med branchestof, har jeg lige præcis nogle historiske og helt aktuelle kommentarer.
Jeg fatter ikke, hvorfor mediernes chefredaktioner i dag kryber i flyverskjul, når de skal indrømme, at de hverken har råd eller lyst til at betale for at få testet rejsebranchens produkter.
Jeg forstår til fulde, at de tager imod invitationsrejser. Hvorfor i alverden skulle de ikke gøre det! På samme måde som de tager imod gratis billetter til kulturelle formål (koncerter, bøger, musik), og sportsbilletter. Fri bil en uge eller to som test til bil-tillægget. Det hele med samme formål: Omtale og kvalitetsvurdering som vejledning til forbrugerne.
Til gengæld er det ubegribeligt for mig, at man efterhånden har indført det amerikanske system i bunden af artiklerne: Vi var inviteret til Madeira af XX bureau.
Fortæl mig kære chefredaktør: Hvad skal læserne bruge en sådan oplysning til? Er det et forsøg på at sige, ”at hvis vi ikke havde været inviteret, ville vi nok have skrevet anderledes?”
Jeg savner en fornuftig forklaring. Forhåbentlig er det da ikke, fordi de ikke tror på deres egne journalister.
Luderjournalistikken opstår, hvis den journalist, der bliver sendt ud, netop forfalder til en anden vurdering end han mener forbrugerne, læserne, bør kende, før de træffer et valg. Troværdige journalister ved, at deres læsere har brug for redelig orientering om både fly og hotel og krydstogtskib. Det ændrer ikke en tøddel om bladet har købt rejsen, eller om man er inviteret.
Læserne køber jo avis, fordi de ved, de kan stole på, hvad der står. Det kan de ikke altid i øjeblikket, men jeg håber og tror, at forbrugerstoffet ikke er ramt af falske artikler (fake news).
Vi ved da godt, når vi kommer ud, at et hotel eller et krydstogtskib helst vil vise os en suite eller det bedste værelse, subsidiært den bedste kahyt med balkon. De vil egentlig helst undgå at fortælle, hvad det koster. Det må den aktive journalist så selv finde ud af, for det hører med til historien.
Vi skal også se det dårligste værelse, for det skal vores kunder. Vi skal også have prøvet at bo i den mest larmende kahyt, fordi det er lige oven på maskinrummet. Vi skal fortælle, at den meget lille forskel, der er på prisen på en indvendig kahyt og en udvendig, rigeligt er pengene værd, når man har betalt for en lang rejse til Miami.
Husker danske medier i dag at fortælle, at anmelderen var inviteret af Det Kgl. Teater, eller at Ford har sponseret den bil, der bliver prøvekørt i en uge eller to?
Nej, hvorfor skal de så oplyse, at de var inviteret af Spies? Hjælper det på samvittigheden?
Jeg skal undlade her at fortælle, hvad jeg oplevede som medlem af det såkaldte Etiske Udvalg på Berlingske i sin tid. Kun ved jeg, at jeg kæmpede for, at rejsebranchen sidestilles med alle andre stofområder, som i masser af tilfælde dækkes på invitationer.
De journalister, som fortsat bruger betegnelsen luderture, er i reglen dem, der aldrig bliver sendt på en spændende tur til udlandets ferieområder, eller til London for at møde stjernen til den kommende Roskilde Festival.
God Weekend.
