Taxaer i Las Vegas tager fed overpris

0

las vegasTURISME: En kritisk revisionsrapport viser, at passagererne i taxaer i Las Vegas er blevet afkrævet ca. 43 mio. dollars for meget i det forløbne år gennem kreditkortafgift, olietillæg og omkørsler.

Las Vegas er USA største kongresby samtidig med, at det er en kasino- og showby uden lige. Mange internationale firmaer holder deres årskongresser her i Nevadas ørken.

De bliver næppe snydt i kasinoerne, som er under ekstrem kontrol. Til gengæld bliver de det, når de tager en taxa. En revisionsrapport om tilstanden i Nevada Taxicab Authority er meget lidt smigrende for hyrevognene.

Det viser sig, at man opkræver tre dollars for hver kreditkort betaling, selv om den officielle pris er 8,5 cents pr. transaktion. Hertil kommer, at et oliepristillæg for en taxatur netop er sat op. Samtidig med at oliepriser over hele verden styrtdykker.

Endelig viser det sig, at over en fjerdel af chaufførerne kører bestemte omveje for at få betalingen skruet op.

Chaufførernes fagforeningsformand siger i en kommentar, at beskyldningerne er latterlige. Chaufførerne får intet til dem selv ud af de tre dollars ved kreditkort transaktioner. Og påstanden om, at de ikke kører den direkte vej med kunderne – de fleste turister – holder overhovedet ikke.

”Heldigvis har vi her i byen legaliseret Uber som et alternativ,” lyder det fra en lokal radiostation, endnu inden Nevadas turistkomite har kommenteret rapporten.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz