Sun-Air klar til Danmarks nyeste udenrigsrute

0

Sun-Air Dornier 328 fly lufthavnFLYSELSKABER: Her til morgen åbner danske Sun-Air sin 12. direkte rute fra Jylland, denne gang mellem Aalborg og Stavanger, der får returflyvning alle hverdage. Sun-Air kigger bl.a. på flere ruter fra Sverige – til f.eks. Norge eller England.

”Vi starter den nye rute mellem Aalborg og Stavanger med returflyvning alle hverdage,” siger Sun-Airs kommerciel direktør, Kristian Tvergaard, til standby.dk og tilføjer: ”Vi forventer ca. 8.000 passager om året på ruten til Norges olie- og gas-hovedstad. Vi har stor efterspørgsel fra det nordjyske erhvervsliv.”

Sun-Air flyver i forvejen 11 gange om ugen fra Aalborg til Oslo.

Sidste år havde Sun-Air, der flyver som British Airways-partner og i BA’s bemaling, omkring 200.000 passagerer. Kristian Tvergaard forventer samme antal i år: ”Det går godt for os, vi har fornuftige passagertal og god indtjening på vores ruter,” siger Kristian Tvergaard og tilføjer: ”Vi er ved at indfase fire næsten helt nye Dornier 328-jetfly. Med flere fly kan vi enten flyve mere på eksisterende ruter – eller kigge på nye. Vi ser bl.a. på, om vi skal åbne flere ruter fra Göteborg til destinationer i England eller norske byer som Stavanger. Eller det kunne være nye ruter fra Jylland til f.eks. England.”

De fire nye Dornier 328-fly i flåden betyder, at Sun-Air har ansat yderligere 10 piloter og snart skal have det samme antal kabineansatte på plads.

Sun-Air betjener fra Aalborg: Oslo og Stavanger (fra 27. august), fra Aarhus: Oslo, Stockholm Bromma og Göteborg samt fra hovedlufthavnen, Billund, til Bergen, Bruxelles, Düsseldorf, London City, Manchester, München og Oslo.

Fra Göteborg flyver selskabet til Manchester og Cambridge, ligesom der er rute fra Hamborg til London City.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz