TURISME: Storaktionær i bl.a. danske Jet Time og ejer af Stand By, Lars Thuesen, fejrede i går sine første 60 år ved reception i Nørrebro Bryghus, som han også er medejer af.
Lars Thuesen blev cand. polit. i 1981, i 1978 ansat i Privatbanken – det nuværende Nordea – hvor han som underdirektør fik sin første kontakt med en af de ’tunge drenge’ i rejsebranchen, SAS daværende koncernchef, Jan Carlzon.
Lars Thuesen blev koncernfinanschef i SAS og siden medlem af koncerndirektionen.
Lars Thuesen er i dag aktionær i bl.a. Nørrebro Bryghus, Fanø Bryghus. De seneste år har der været mest omtale af hans engagementer i Jet Time og Basisbank.
Lars Thuesen er bl.a. også ejer af Scandinavian Travel Media, der udgiver Stand By samt standby.dk og takeoff.dk