Stort russisk flyselskab foran konkurs

0

Transaero Boeing B737-800LUFTFART: Med milliardgæld i dollars står Ruslands største privatejede flyselskab til at gå konkurs – det kan koste 10.000 arbejdspladser. Forhandlinger om Aeroflots overtagelse endte i dødvande, skriver russiske medier.

Ruslands største privatejede flyselskab, Transaero Airlines, er ifølge den russiske premierminister, Dmitry Medvedev, tæt på konkurs. Der kom angiveligt ikke noget ud af forhandlingerne om, at det statslige russiske flyselskab, Aeroflot, skulle overtage Transaero.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax viser alle optioner, at en konkurserklæring er eneste mulighed for Transaero.

Aeroflot stod til at overtage over 75 pct. af aktierne i Transaero, men kreditorerne ville ikke acceptere selskabets omstruktureringsplan – og Ruslands finansministerium ville alligevel ikke stille garanti på 1,3 milliarder dollars.

Aeroflot har kritiseret Transaero for en meget tvivlsom forretningsmodel. I dag betaler Aeroflot midlertidigt for, at Transaero i Rusland kan få tanket sine fly, men trods politisk pres udløber denne garanti i dag.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz