LUFTFART: Der er julestemning i Aalborg Lufthavn, som netop har tændt for 30.000 julelys.
Aalborg Lufthavn har gjort ekstra ud af julen i år. Man har netop opsat 30.000 julelys og 30 store juletræer i terminalen. Det skal ifølge lufthavnen øge rejseoplevelsen for de rejsende i julemåneden.
”Passagerernes rejseoplevelse er altid i fokus hos os, og i år har vi gjort noget mere ud af julen, med henblik på at give de rejsende en helt unik oplevelse ved ankomst og afgang,” siger salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard.
Ifølge Aalborg Lufthavn var der sidste år i december 101.316 passagerer igennem terminalen, og i år forventes endnu flere julerejsende.
Spies fortæller til standby.dk, at 99 procent af alle rejser fra Aalborg i november er solgt.