Stadig større brug af apps

0

cwt telefonERHVERVSREJSEBUREAUER: ”2016 bliver godt år for os. Vi vil bl.a. se at kunderne i stigende grad bruger apps,” siger adm. direktør for Danmarks største erhvervsrejsebureau.

”CWT i Danmark mistede desværre sidste år en stor, god kunde, men fik senere på året tilgang af flere nye, såvel danske som internationale virksomheder. Vi brugte sidste år til at ’optimere’, beskære og gøre os klar til det nye år i Danmark.”

Det siger adm. direktør i Danmark for Carlson Wagonlit Travel, Torben Rodenberg, der i CWTs nordiske organisation også er direktør for ’programme management’, til standby.dk

CWT i Danmark er endnu ikke færdig med regnskabet for sidste år, men det bliver igen med omsætning på ca. 1,5 milliarder kr., lidt mindre end i 2014. CWT har nu 160 medarbejdere i Danmark, otte færre end for et år siden.

”En tendens, bestemt også i år, bliver stadig større brug af apps. Vi har lanceret app’en CWT To Go med mobil hotelbooking i 17 markeder. I første har denne app kun hoteller, i år får den også fly,” siger Torben Rodenberg og tilføjer, at apps bliver stadig større del af CWT’s tilbud til kunderne.

CWT har købt et firma i Israel, hvis 40 medarbejdere kun udvikler apps til CWT. App’en CWT To Go har allerede over 560.000 brugere på verdensplan.

”En anden nyskabelse er CWT AnalytIQs, et værktøj til at rapportere og styre rejsedata. Her får f.eks. travel managers hos vores firmakunder direkte informationer her og nu, konstante opdateringer osv. – de skal ikke vente på en opgørelse ved månedens udgang,” siger Torben Rodenberg og fortsætter:

”Blandt meget andet indeholder AnalytIQs mulighed for at se, hvordan andre firmakunder hos CWT rejser – de kan naturligvis ikke se navnene på de andre virksomheder, men de kan se, hvordan andre booker og dermed udlede, om deres firma kan gøre noget smartere. AnalytIQs har også en ’sikkerhedsdel’. Sker der f.eks. bombesprængning i Istanbul eller terroraktion i Paris, kan de trykke på AnalytIQs’ verdenskort og se, om de har medarbejdere på rejse her.”

CWT har op mod 700 kunder i Danmark. Det mindste rejsebudget er 50.000 kr. ”Vi er glade for alle kunder, og vi giver nystartede virksomheder ekstra opmærksomhed – for alle store virksomheder er startet i det små, og de husker, hvem der hjalp dem i starten,” siger Torben Rodenberg og tilføjer, at forretningsrejsende ikke lader sig påvirke så meget som måske ferierejsende ved terroraktioner.

”Efter terrorangrebet mod Paris i november sidste år gik der et par dage, hvor de erhvervsrejsende trak vejret – her efter var det business as usual,” siger Torben Rodenberg.

Denne uge meddelte CWT sit samlede resultat på verdensplan for sidste år. Resultatet blev betegnet som ”solidt trods et stadigt udfordrende økonomisk klima.” Det samlede salg nåede over 24 milliarder dollars.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz