Spies på vej mod 60 års jubilæum

0

spies butikTURISME: Danmarks største charterrejsebureau kan snart fejre sine første 60 år. I dag har det op mod 25 pct. af det danske marked og i alt 280.000 gæster, hvoraf 40.000 rejser med rutefly – Spies bruger ikke Ryanair.

Simon Ove Christian Ogilvie Spies blev kendt som Simon Spies. 11. november 1956 indrykkede han sin første annonce i Berlingske Tidende og Politiken.

Denne dato regnes som Spies Rejsers fødselsdag – trods at de første 26 gæster først kom af sted 7. februar med tog gennem Europa til Barcelona og derfra med skib til Mallorca, en rejse på 36 timer, men dengang var rejserne også på mindst fire uger.

Fra 1959 begyndte Simon Spies at flyve sine gæster til rejsemålene og i 1965 købte han det danske flyselskab Flying Enterprise, der blev omdøbt til Conair, det nuværende Thomas Cook Airlines.

I går markerede Danmarks største charterrejsebureau, Spies, sit snarlige 60 års jubilæum. Det skete ved en sammenkomst på et af Simon Spies foretrukne traktørsteder, Axelborg Bodega, tæt på Tivoli, med hygge i rejsekongens navn – dog uden ”morgenbolledamer,” som det hed i indbydelsen. Til gengæld var der mange af de 100 ansatte fra Spies kontor i København, der i dag ligger i Ørestad.

Spies topledelse var repræsenteret af produktchef Carlos Cebrian og pressechef, Torben Andersen. Carlos Cebrian sagde ved sammenkomsten til standby.dk, at Spanien, Grækenland og Tyrkiet i år står for 85 pct. af charterrejsebureauets ankomster fra Danmark.

Spies forventer i år 280.000 gæster, hovedparten flyves med Thomas Cook Airlines, men ca. 40.000 rejser med rutefly – her er SAS, Norwegian, Thai Airways, Emirates og Qatar Airways de største leverandører.

”Vi bruger hverken Ryanair eller Easyjet, da vi ikke kan leve med deres betalingsbetingelser,” sagde han.

Carlos Cebrian medgav, at det under det nuværende gode danske sommervejr går ”langsomt” med at sælge rejser, men at man trods alt er 11 pct. foran samme tid sidste år – og at Bulgarien i år har største procentmæssige stigning.

Denne sommers største destinationer for Spies ud af Danmark er Mallorca, Kreta og Antalya.

Thomas Cook Airlines flyver ca. 90% af Spies chartergæster, resten kommer af sted med Jet Time, SAS og BRA (det tidligere Malmö Aviation).

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz