Scandlines i samarbejde med Starbucks

2
Kaffekop med Scandlines logo
Kaffekop med Scandlines logo

TURISME: Som første færgerederi i Norden indgår Scandlines samarbejde med verdens største kaffebrand.

På færgerne Deutschland og Schleswig-Holstein, der sejler på Rødby-Puttgarden, vil kunderne fra 21. april kunne nyde Starbucks’ kaffe- og teprodukter.

I kiosken ”GoodtoGo” vil Scandlines tilbyde Americano, Cafe Latte, Cappuccino, Espresso, Hot Chocolate og Tea, alle brygget på Starbucks’ produkter.

”Vi er meget stolte over, at vi med dette tiltag nu tager et skridt videre for at give vores kunder en god oplevelse. Vi har for længst gjort op med dårlig færgekaffe hos Scandlines, og nu beviser vi, at vi satser på kvalitet,” lyder det fra Starbucks.

Scandlines står som symbol på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 mio. passagerer, 3,2 mio. personbiler og 60.000 busser på Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "Scandlines i samarbejde med Starbucks"

Notify of
avatar
Lennart P
Lennart P

Tak for Kaffe.
Den amerikanske variant af kaffe spreder sig.

Peter g
Peter g

Det hedder vel kaffemærke

wpDiscuz