SAS vil øge samarbejde med rejsebureauer

1

sas flyREJSEBUREAUER: På mandag mødes direktørerne for rejsebureauforeningerne i Danmark, Norge og Sverige med SAS’ salgsdirektør og SAS’ salgschefer i de skandinaviske lande. Mødet skal forstærke dialogen mellem SAS og rejsebureauerne, der sælger over halvdelen af SAS’ flysæder.

SAS’ nuværende strategi har nærmest trukket alt overordnet SAS-personale til hovedkvarteret i Stockholm – og dermed betydet ganske få SAS-topfolk i Danmark og Norge. Og dermed mindre synlighed – flere udenlandske flyselskaber har i dag flere sælgere i Danmark end SAS. SAS har ikke haft en salgsdirektør i Danmark siden Per Møller Jensen stoppede for nogle år siden.

Mødet på mandag holdes i Stockholm med deltagelse af de tre skandinaviske rejsebureauforeningsdirektører. Fra Danmark deltager adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier. Han siger til standby.dk: ”Vi skal mødes med SAS om det fælles ønske om at arbejde bedre og tættere sammen. Tidligere var der på nationalt plan i f.eks. Danmark hyppige dialogmøder mellem f.eks. DRF og SAS. Men de røg ud i sandet.”

”Vi tre skandinaviske rejsebureauforeningsdirektører har et godt samarbejde. Nu håber vi på en forstærkning af dialogen mellem SAS og rejsebureauforeningerne i de skandinaviske lande. Vi vil f.eks. gerne væk fra, at SAS uden varsel informerer rejsebureauerne om ændringer uden samtidig at orientere brancheforeningerne.”

Vært fra SAS på mandagens møde er Annelie Nässén, Vice President Global Agent Sales i SAS. SAS’ salgsorganisation med kontakt til rejsebureauer og firmakunder er i dag samlet under vicedirektør under hende.

Med sig har Annelie Nässén de tre nationale salgschefer fra Danmark, Norge og Sverige. Fra Danmark er det Mette Krath, der i januar i år blev øverste salgschef for SAS i Danmark. Mette Krath var før i Danmark salgschef for firmakunder, men er nu også ansvarlig for bl.a. rejseagenter og rejsebureauer.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "SAS vil øge samarbejde med rejsebureauer"

Notify of
avatar
Christian Ernstved-Rasmussen
Det bliver interessant at følge den udvikling. Som et mindre NON-IATA bureau i Danmark, er det kedeligt at konstatere, at afstanden til SAS bare bliver større og større. Først lukkede de for help-desk adgangen, siden lukkede de for adgangen til PAK-priser. Det virker ærligt talt som om, at de ikke er interesserede i de kunder, som vi, trods vores lille størrelse, kan give dem. En mærkelig holdning synes jeg, når man tager deres markedssituation i betragtning. Dette påstået, uden at jeg kender detaljerne i deres situation, men umiddelbart og set udefra synes den som værende ‘noget presset’. Jeg håber, at… Read more »
wpDiscuz