SAS-pilot flyver veteranfly fra Sverige til Sydafrika

SAS-pilot  Johan Wiklund.

SAS-pilot Johan Wiklund.

LUFTFART: SAS-pilot Johan Wiklund begynder 1. september på noget af en rejse – han vil flyve fra Stockholm til Kap det gode Håb i Sydafrika i et lille veteranfly fra 1935. Ruten er inspireret af en svensk flypioner der i 1929 foretog samme rejse.

Johan Wiklund vil gentage den rejse en anden svensk pilot, Gösta Andrée, gennemførte i 1929. Johan Wiklund vil bevise, at det stadig er muligt at flyve den lange tur i et lignende fly og ved at følge ruten fra 1929 så tæt som muligt, og med kort og kompas som navigation og iført en kopi er Gösta Andrées uniform.

Et af de første stop på turen bliver 2. september, hvor Johan Wiklund lander i Københavns Lufthavn inden han næste dag fortsætter til Berlin.

Johan Wiklund har kaldt sin tur ”Cape to Cape 2015 – The Grand Adventure.” Han flyver i et De Havilland 60 Moth-biplan fra Barkarby-lufthavnen ved Stockholm.

Da Gösta Andrée i 1929 gennemførte sin flyvning til Sydafrika, var det en nærmest unik rejse – at flyve ene mand i et fly med åbent cockpit over store ørken- og jungleområder. Og kun med sit kompas og kort til at finde vej.

Læs mere på hjemmesiden: capetocape.net