SAS med på Folkemødet

Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen.

TURISME: 50.000 SAS-sæder om dagen ud og ind af Danmark skaber 5.000 arbejdspladser og endnu flere afledte. Investering i nye fly, ruter og jobs kræver gode betingelser. I dag er SAS med i debat på Folkemødet på Bornholm med titlen: ”Er vi på vej mod et Ryanair-samfund?”

Politikerne bør arbejde for Danmark som konkurrencedygtig luftfartsnation. Det mener 88 pct. af danskerne, ifølge rapport fra Dansk Luftfart, hvoraf det fremgår, at et større politisk fokus på luftfart kan øge branchens bidrag til samfundsøkonomien med otte milliarder kr. og skabe 16.000 arbejdspladser frem til 2020.

Med over 40 pct. af markedet i Københavns Lufthavn bidrager SAS til voksende luftfart.

SAS’ nytiltrådte, og hjemvendte, koncerndirektør, Lars Sandahl Sørensen, siger: ”Det er dyrt at drive skandinavisk baseret luftfart, vi skal hele tiden udvikle vores tilbud til kunderne med nye fly, digitale tjenester, lufthavnsservices og ruter. Det vil vi kunne gøre bedre med de rette rammebetingelser og politisk satsning på luftfart.”

SAS har disse ønsker til bedre vækstbetingelser: Et værn mod regelshopping (læs Norwegian og Ryanair, red). Et loft over omkostninger til lufthavns-security og tilsyn samt fjernelse af belastningen fra flyselskaberne.

SAS er i dag med i debatten: ”Er vi på vej mod et Ryanair-samfund?” – om lavere afgifter i lufthavne og for overflyvning. Det sker på Folkemødets stand på Bornholm kl. 17.30-18.30.