SAS indrømmelse i top

sas airbus a330-300 enhancedVOR EGEN VERDEN: De mange aflysninger frem til efter sommerferien på grund af mangel på instruktører og uddannede piloter gik til tops over de mest læste historier i sidste uge, da koncerndirektør indrømmede fejldispositioner.

Noget gik galt for SAS med sine ekspansionsplaner for sommerens trafik i samklang med datterselskabet Cimber. Der er ikke for få piloter. Rent faktisk er der rigtig mange på vej i pipeline, men det kniber med at få dem uddannet, fordi der mangler instruktører.

En læser kommenterede på standby.dk ved at oplyse, at SAS undervejs har ændret instruktørernes løn nedad, og derfor er nogen sprunget fra. Det har standby.dk ikke kunnet få bekræftet. Koncerndirektør Lars Sandahl Sørensen sagde: ”Det kunne vi have gjort bedre”. Det blev ugens mest læste.

På andenpladsen kom historien om, hvordan man kan flyve omveje og få billige billetpriser. For eksempel i en uge med rabatbilletter på Qatar Airlines til Doha og derfra videre til Thailand. Billigere end med direkte fly fra København. 8.000 kr. for en business retur til Bangok.

På tredjepladsen fulgte nyheden om, at Etihads ejer i olieriget har mistet så store olieindtægter, at man overvejer sine investeringer i Tyskland bl.a. i Airberlin, hvis eksistens kan blive truet.

Top 10 listen så således ud: 1. SAS, det kunne vi have gjort bedre, 2. Omveje til billigere flybilletter, 3. Tysk avis om Etihads problem, 4. Incomingbureau får ny direktør, 5. Det er en ommer DSB(klumme), 6. Fra spisekupon til alle inclusive (klumme), 7. Mulig millionregning til WOCO spidser. 8. Dansk hoteldirektør til energishow i Iran, 9. Ryanair drøner ind på top 20 i Københavns Lufthavn og 10. Tivoli hotel får flere værelser og pool.