SAS i pilotopgør

SAS’ koncernchef, Rickard Gustafson, i selskabets nye business class på SAS’ langruter. Foto: Preben Pathuel

Rickard Gustafson.

GRØNSPÆTTEBOG: I dag udløber overenskomsten mellem SAS og piloterne, og koncernchef Rickard Gustafson gør klart, at der skal komme et opgør med Den grønne Bog på 230 sider om piloternes rettigheder.

”SAS når næppe i mål i dag med en ny overenskomst med sine piloter. Derfor forlænges den midlertidig, men vi skal have ændringer”, siger koncernchef Rickard Gustafson i dag til Berlingske, som i en stor artikel har sat sig for at belyse, hvilke forhold piloterne har med Den grønne Bog på 230 sider, der i detaljer fortæller om piloternes rettigheder, når de flyver og når de skal bo på hotel.

Mange gange har SAS ledelsen forsøgt at komme igennem med de for selskabet meget dyre krav, men indtil nu har piloterne vundet. Nu går den imidlertid ikke længere.

Til avisen i dag siger Rickard Gustafson bl.a.: ” Vi må konstatere, at vores omverden ændrer sig, og forventningerne fra vores kunder er, at vi kan fastholde lave priser på flybilletter. Vi må tilpasse os. Ellers kan vi ikke følge med i konkurrencen.”

Han nævner nogle eksempler fra Den Grønne Bog, som gennem årene igen og igen har været beskrevet i pressen, men ikke er afgørende ændret. Det handler om hotellernes standard for piloter, hvor de skal ligge, hvor mange restauranter, der skal være i området og hvilke shoppingmuligheder i gå afstand fra hotellet.

Hvordan det egentlig går med forhandlingerne fremgår ikke. Blot siger Gustafson ”Jeg synes, vi har en god og konstruktiv dialog med pilotforeningerne.”

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra pilotformand Niels Møller.