SAS bevarer optimismen

1
SAS’ koncernchef, Rickard Gustafson, i selskabets nye business class på SAS’ langruter. Foto: Preben Pathuel
Rickard Gustafson.

SOMMERSTATUS: Et overskud i 2. kvartal parret med højere billetpriser og lavere oliepriser skaber baggrund for optimisme, og koncernchefen bebuder pænt plus når året er omme.

Ganske vist må SAS fortsat kæmpe med et minus på halvårsresultatet, men det er i alle tilfælde et såkaldt fald fremefter med et betragteligt mindre underskud på 481 mio. sv. kr. mod 1.224 sidste år.

Resultatet for 2. kvartal (februar-april) viser, at det går den rigtige vej med et plus på 355 mio. sv. kr. mod et minus på 1.078 sv. kr. i samme periode sidste år.

”Udviklingen går i en klar positiv retning med stigende omsætning, flere passagerer og bedre indtjening,” siger koncernchef Rickard Gustafson i den første kommentar. Resultatet er også positivt påvirket af salg af slots i London for ca. 600 mio. kr.

Endnu bedre for SAS fremtid er hans udsigter for det samlede resultat i indeværende regnskabsår. Hvis der ikke sker afgørende ændringer i valuta, brændstofpriser og konkurrencesituation i forhold til den nuværende, forventer han ”et klart positivt resultat”.

Det er den mest optimistiske spådom fra koncernchefen i meget langt tid.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "SAS bevarer optimismen"

Notify of
avatar
Tango Alpha
Tango Alpha

Har I helt overset den interessante note til sidst i halvårsrapporten:?

“and as a consequence, SAS is increasing its long-haul fleet by three additional aircraft,”

wpDiscuz