Sænket fly bliver dykker-attraktion

turkish airlines fly sænkningTURISME: Kusadasi i Tyrkiet har en ny turistattraktion. Forleden blev gammel Airbus A300 sænket i Det ægæiske Hav ud for byen. Håbet er, at det kan tiltrække nye besøgende til den hårdt prøvede tyrkiske turistbranche.

Det 36 år gamle, 54 meter lange og 47 tons tunge fly ligger nu på 25 meters dybde ud for Kusadasi. Flyets sidste rejse begyndte i april i Istanbul, hvor det blev skåret i stykker og kørt til badebyen i det vestlige Tyrkiet.

Tiltaget skal hjælpe Kusadasi med at tiltrække flere turister. Efter en række terrorangreb i navnlig Istanbul og et forværret forhold til Rusland, der før leverede mange turister til Tyrkiet, har Tyrkiet generelt set stort fald i antallet af turister – de seneste tal er fra april, hvor der var et fald på 30 pct. i forhold til samme tid sidste år.