Sådan var luftfart i sommeren 1946 i København

3
SAS DC-3 Fridtjof Viking i drift fra 1946 til 1957.
SAS DC-3 Fridtjof Viking i drift fra 1946 til 1957.

SIKKERHED: Det gik nu og da for stærkt i efterkrigsårene, da SAS kom til verden. Billetpriserne var på dagens pris, men på et helt andet niveau med købekraften.

”Der er intet mystisk ved ulykker. De kan alle forklares. Ingen kan forvente, at en så rivende udvikling i flytrafikken kan foregår med et hundrede procents sikkerhed”. Sådan sagde luftfartsinspektør Svend Dalbro, chefen for Statens Flyvetjeneste i 1946 efter en række alvorlige uheld.

Han tilføjede, at der nu var over 100 starter og landinger i døgnet i højsæsonen i Kastrup, ifølge jubilæumsbogen for Københavns Lufthavn.

Den 22. maj styrtede en norsk rutemaskine ned efter starten i Oslo. 11 passagerer og ansatte omkom. Kort efter SAS starten, den 4. september, forulykkede Air France, der var startet i Kastrup med 17 passagerer og en besætning på fem. Alle omkom, da flyet brændende styrtede til jorden ved Stevns på grund af brud på benzintilførsel.

Samme måned forulykkede et privat fly på vej hjem fra Kastrup til Odense. Føreren Hans Muus blev stærkt kvæstet, og hans passager lrs. Kaj Moltke-Leth druknede i Odense Fjord.

Allerede fra januar 1947 blev flysikkerheden imidlertid skærpet med trafikflyvning i korridorer og en klar forstærkning af hele flyveledelsen.

Forinden var Københavns Lufthavn blevet knudepunkt for otte landes nationale fly – og med tiden skulle det nydannede SAS blive lufthavnens største kunde. Billetpriserne dengang var en hamper sag og forbeholdt de få.

Alligevel er det sjovt at bemærke, at de svarer meget godt til lavpriserne i dag. Men der er unægtelig sket noget med købekraften på 70 år. Dengang kunne man købe en billet til London for 375 kr., til Amsterdam for 275 kr. og 107 kr. til Oslo.

I 1946 var timelønnen for kvinder 1,73 kr. En pilsner kostede 58 øre, og det kostede 30 øre at sende et brev.

Billigst var flyruten fra København til Malmø for 12 kr. Men da var der jo heller ikke nogen bro!

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

3 Comments on "Sådan var luftfart i sommeren 1946 i København"

Notify of
avatar
robert peel
robert peel

fin fin artikel, savner dog lidt om AIR BOOKING CENTRE COPENHAGEN, juni 1946, min far Richard PEEL var ansat der i kort tid og var med til THE AIR SHOW sammen med RNZAF487 og RAF, organiseret af Basil Embry.
maaske skriver du noget om dette ?

yrs.robert peel

Jens Larsen
Jens Larsen

“…ifølge jubilæumsbogen for Københavns Lufthavn”….
Hvad er det for en bog, og er det en som man kan få fat/købe ?

Jørgen Schouboe
Jørgen Schouboe

Hallo Ejvind,
Du skriver om ny regler fra januar 1947, men var det før eller efter katastrofen i Kastrup, der kostede mange menneskeliv?
Mvh Jørgen Schouboe (din kollega 20 år senere på RB – KUN 49 år siden!)

wpDiscuz