Sådan er Lissabons planer med 7,50 kr.

lisbon1TURISTSKAT: Det kan godt være, at bystyret i Lissabon kalder det noget andet, men beslutningen om at lægge en afgift på såvel hoteller som transport er en ren og skær turistskat, som fra nu af kun vil vokse.

Slap af, det er jo kun en euro pr. nat, og en pr. ankomst til Lissabon. Eller 7,50 kr. om man vil. Sådan lyder der fra fædrene til den skat, der fra januar lægges på mange turistydelser i Lissabon.

”Vi ved ikke noget endeligt om afgiften, men da den først skulle introduceres til 2015, blev den annulleret igen,” siger turistchef Stig Kaspersen

”Meningen er nu,” forklarer han, ”at der indføres en lufthavnsskat på en euro. Det samme gælder for ankomst til krydstogtterminaler.

Hotelskatten er også på en euro pr. nat, dog højst syv euro, og børn under 14 år er fritaget,” siger han.

Skatten, eller turistafgiften, går til Lissabon Kommune og ikke i statskassen.

Stig Kaspersen understreger også, at forstæder til Lissabon som Estoril og Cascais er fritaget.

Lokale protester har været mange, som det altid er tilfældet, når der lægges skat på turistprodukter, som notorisk svækker landets konkurrenceevne.