Så gik uge 35

0

GråPantere_600x400-340x226Sommeren går på hæld og fhv. minister kritiserer Københavns Lufthavn, Lars Larsen taber sponsorpenge, og Aarhus ser ud til at opgive, men hvad med SF?

Af Ejvind Olesen

FORNUFTEN SEJREDE: I går meddelte politikerne i Aarhus, at man efter EUs afslag på offentlige tilskud til en ny Aarhus Lufthavn, opgiver planen. Formentlig for altid. Fornuften sejrede, og der er ro om Tirstrup og en dygtig ledelse, som bare venter på at komme i gang. Men så vidt man kan forstå går SF fortsat ind for planen om en ny lufthavn. Hvordan skal det nu forstås? Partiet lagde meget vægt på Togplanen, så vi alle skulle køre i tog. Partiet gik hårdt ind for indenrigsafgiften på fly i sin tid. Og parlamentsmedlem Margrethe Auken sagde til mig om bord på fly til Bruxelles: ”Hvis jeg kunne, cyklede jeg fra København. Fly er noget af det mest skadelige transportmiddel”.

LARSEN NEDTUR: Lars Larsen, også kaldet Dyne Larsen, er ikke bange for at tabe penge, hvis beløbet går til et godt formål. Noget af den sjoveste tid, han har haft i erhvervslivet, var da han havde Larsen Rejser. Det har han selv fortalt. Senere slog han sig på golf i fritiden, og er manden bag European Touren på hans Golfbane i Himmerland. I år var der færre tilskuere end sidste år, men dog op mod de 100.000. Værre var et underskud på ca. fire mio. kr., som Lars selv dækker ind, men han minder om, at Region Nordjylland havde lovet ham et par mio. mere. ”Pengeafpresning,” siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Præmiebeløbet var ca. 14 mio. kr., og de danske spillere klarede sig rigtig dårligt, som de også gjorde i Rio. Lars Larsen har fortjent bedre.

LUFTHAVSKRITIK: ”Konkurrence kan føre til konkurser, som vi har set det med ambulancedrift i Sønderjylland, eller til at servicen forringes for at tjene flere penge, som vi har set i Københavns Lufthavn, der lukke Indenrigsgården. Det har sikkert været økonomisk fornuftigt, men det medfører at indenrigsrejsen får en stærkt forlænget rejsetid og dermed samlet set et tab for samfundet. Og hvordan er det lige gået med Postvæsenet og med busdriften i landdistrikterne, der også har store huller i mobiltelefondækningen. Skal landet hænge sammen, kan sammenhængen ikke gøres afhængig af private udbydere,” skriver Per Stig Møller fhv. minister i Berlingske. Det er da vist et hamskifte?

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz