Ryanair skruer op i Københavns Lufthavn

1

ryanair Boeing B737-800 flyFLYSELSKABER: Fra årets vinterfartplan udvider Ryanair mellem København og Luton-lufthavnen i nærheden af London fra tre til fire gange om dagen. Når Ryanair når sit fulde trafikprogram fra Københavns Lufthavn kommer selskabet op på 12 ruter og forventer to mio. passagerer om året.

Ryanair angiver ”overvældende efterspørgsel” som årsag til, at selskabet vil flyve en ekstra afgang mellem København og Luton fra vinterprogrammets start sidst i oktober.

Også fra oktober åbner Ryanair yderligere tre ruter fra Københavns Lufthavn, denne gang til Alicante, Budapest og Malaga. Med de tre nye ruter kommer det kontroversielle flyselskab op på 12 ruter fra Københavns Lufthavn, hvor det forventer to mio. årlige passagerer når alle ruter er i drift.

Ryanair er Europas største flyselskab og havde i sit seneste regnskabsår over 90 mio. passagerer.

Fra København vil Ryanair ud over Luton ved London også flyve til Bruxelles (Charleroi-lufthavnen), Milano (Bergamo), Budapest, Køln, Dublin, Madrid, Rom, Stockholm Skavsta, Warszawa (Modin-lufthavnen), Alicante og Malaga. Ryanair har daglige afgange til nogle af destinationerne og 3-4 fly om ugen på andre.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Ryanair skruer op i Københavns Lufthavn"

Notify of
avatar
CPH
CPH

Ja danskerne boykotter tilsyneladende Ryanair i stor stil?

wpDiscuz