’Ryanair bruger kreative svindelmetoder’

Ole Christensen.

DEBAT: I mandags skrev Ejvind Olesen i en klumme på standby.dk, at en betænkning om europæisk luftfartsstrategi ikke har nogen gang på jorden. ”Som pennefører på de dele af betænkningen, som omhandler sociale forhold, må jeg tage til genmæle, skriver socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen.

Af Ole Christensen

”Fejlen ligger nemlig ikke i betænkningen, der er et kæmpe skridt i den rigtige retning i kampen mod social dumping og unfair konkurrence i europæisk luftfart.

Fejlen ligger tværtimod et andet sted. Når man som Ejvind Olesen indleder et debatindlæg med at skrive, at man aldrig har været imponeret over EU’s indsats på luftfartsområdet, er det klart, at man vil være kritisk over for alt, hvad der kommer. Man har så at sige valgt, hvad man vil se, før man tager briller på, og ligegyldigt hvor godt et forslag, man bliver stillet overfor, vil man kun se fejl.

Det beviser Ejvind Olesen glimrende ved at misfortolke situationen med en udtalelse om, at han ”blot har en forventning om, at veluddannede voksne politikere midt i en globaliseret verden ikke udfordrer den nationale selvbestemmelse mere end godt er, og på den måde ender med at bidrage til en yderligere opløsning”.

Tak skal du have! Som jeg ser det, betyder det, at Ejvind Olesen ønsker, at vi skal løse problemerne nationalt i en branche, der i sagens natur opererer internationalt.

Det lyder, som om Ejvind Olesen befinder sig langt væk fra den virkelighed, der hersker hos både flyselskaberne og personalet, som hver dag oplever problemer, netop fordi konkurrencen fra udenlandske selskaber er helt urimelig. Det er ærgerligt.

Ejvind Olesen bruger som argument, at Irland da er ligeglad med, at reglerne for flyselskabernes hjemmebaser strammes, og at Ryanair-metoder derfor ikke kan forbydes. Og at man ikke kan lovgive om, at flyselskaber fra tredjelande skal overholde grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Men lad mig minde Ejvind Olesen om, at det altså netop er det, lovgivningen er til for.

Hvis vi på europæisk plan vedtager regler, der gør, at Ryanair ikke kan benytte sig af kreative svindelmetoder, er Ryanair tvunget til at rette ind. Og hvis EU-lovgivning bestemmer, at tredjelande skal overholde visse bestemmelser, hvis de vil operere i europæisk luftrum, bliver de nødt til at gøre det.

Europa er ikke en bananstat, og det anarki, Ejvind Olesen skitserer, eksisterer ikke. Det ville svare til, at vi ikke kunne regne med, at de love, Folketinget stemmer igennem, rent faktisk bliver til virkelighed. Så vidt er vi gudskelov ikke kommet.

Hvis Ejvind Olesen havde taget sig tid til at se på de initiativer, som jeg og andre det sidste stykke tid har kæmpet indædt for at få igennem, ville han få øje på, at netop de kan få en enorm betydning for luftens pressede personale.

Jeg er ret sikker på, at piloten, der som falsk selvstændig ikke har ret til social sikring og løn under sygdom, er glad for, at Europa-Parlamentet vil forbyde denne praksis.

Jeg er også overbevist om, at hans kollega, der under ”pay-to-fly”-ordningen betaler for at få lov til at flyve blot for at kunne opbygge erfaring til at tjene en dagsløn, er godt tilfreds.

Ejvind Olesen spørger også sarkastisk, hvor jeg var, da luftfartsbranchen blev liberaliseret. Det skal jeg fortælle ham.

Jeg har i kraft af mit embede som medlem af Europa-Parlamentet de sidste 13 år arbejdet for ordentlige forhold i luften. Vi har fået gennemført flere vigtige tiltag.

Det er klart, at jeg gerne havde set, at der var sket langt mere. Men hvis Ejvind Olesen skulle have glemt det, er det også i europæisk politik nødvendigt med et flertal for at få sin politik igennem. Det flertal har ikke været der. Tværtimod har EU de sidste 15 år været domineret af borgerligt-liberale kræfter, der ønskede og fortsat ønsker liberaliseringen. Vi er med andre ord oppe imod stærke kræfter.

Netop derfor er jeg glad for, at Europa-Parlamentets holdning til luftfartsstrategien blev stemt igennem med så bredt et flertal. Det varsler nye toner, og det tvinger Europa-Kommissionen til at præsenterede seriøse tiltag på det sociale område, når den senere i år kommer med sit forslag til en europæisk luftfartsstrategi.

Europa-Parlamentets holdning er første vigtige skridt på vejen mod social dumping og unfair konkurrence i europæisk luftfart. Derfor mener jeg modsat Ejvind Olesen, at bedre regulering i luftfarten har gang både på jorden og i luften”.