Ryanair åbner base i Vilnius

0

RyanairLUFTFART: Det irske lavprisselskab får endnu en base i Litauen og åbner samtidig nye ruter.

Ryanair fortsætter sin ekspansion og opretter 30. oktober en ny base i Litauens hovedstad Vilnius. Det bliver Ryanairs base nr. 82 i Europa.

Ryanair har i forvejen en base i Litauens næststørste by Kaunas med to fly og syv ruter – heriblandt en daglig rute til København.

Den nye base i Vilnius får ligeledes to fly stationeret, og samtidig åbner Ryanair to nyt ruter fra den litauiske hovedstad – til Berlin og Malta samt tre nye vinterruter til Birmingham, London-Luton og London-Stansted.

I alt kommer Ryanair op på 15 ruter og 46 ugentlige forbindelser fra Vilnius, mens der er syv ruter og 27 ugentlige forbindelser fra Kaunas. Herudover driver Ryanair også en rute fra Palanga til London-Stansted.

Ryanair forventer fremover næsten 1,5 mio. passagerer om året på sine ruter til og fra Litauen.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz