Rejsegarantifonden får ny formand

0
Kjeld Zacho Jørgensen.
Kjeld Zacho Jørgensen.

TURISME: Adm. direktør for Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen, overtager nu formandsrollen i bestyrelsen for Rejsegarantifonden. Han afløser tidligere SAS-direktør i Danmark, Susanne Larsen.

Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, har udpeget Kjeld Zacho Jørgensen, og han er yderst tilfreds med den nye bestyrelsesformand: “Jeg er glad for, at Kjeld Zacho Jørgensen har takket ja til posten efter Susanne Larsen, der har ydet en stor indsats som formand siden 2009. Rejsegarantifonden giver vigtig bistand til danske forbrugere, hvis deres rejseudbyder går konkurs, og den opgave føler jeg mig overbevist om, at Kjeld Zacho Jørgensen med sine mange års erfaring er i stand til at løfte,” siger han.

Kjeld Zacho Jørgensen har mange års ledelseserfaring, og han sidder også i bestyrelsen for VisitDenmark.
“Jeg sætter pris på tilliden, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for Rejsegarantifondens arbejde. Ud over at yde bistand til de danske forbrugere, har vi i Rejsegarantifonden en vigtig og spændende opgave foran os, hvor vi blandt andet skal implementere det nye pakkerejsedirektiv fra EU i dansk lov,” fortæller den nye formand.

Rejsegarantfonden blev oprettet i 1979 og skal yde rejsekunder bistand, hvis en rejseudbyder går konkurs.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz