Radiostation og flyselskab som partnere

”Jeg glæder mig vildt til de røgede sild,” siger Maj-Britt Vingsøe Andersen fra radio NOVA sammen med de to andre værter på programmet Jojo og Christina Sander.

”Jeg glæder mig vildt til de røgede sild,” siger Maj-Britt Vingsøe Andersen fra radio NOVA sammen med de to andre værter på programmet Jojo og Christina Sander.

VIP FLY: 90 radiolyttere fra hele landet får nu en mulighed for at vinde en sand VIP-tur til Bornholm med DAT og NOVA, men de skal yde noget for prisen. Noget i retning af lytning 196 timer i to uger for at gætte ”hvad bornholmerne siger”.

Lyt til din radio NOVA station fra kl. 06.00 om morgenen til kl. 20 hver dag i uge 16 og 17, og du har en chance for at vinde en tur til Bornholm med ledsager i VIP stil i et samarbejde med Bornholmerflyet (DAT) og nogle bornholmske virksomheder.

Nu må man tro, at budskabet om ”hvad bornholmerne siger” nok går igen flere gange dagligt, så det er ikke så slemt som det lyder. Så der skal nok være mange flere end de 90 vindere, der forsøger.

”I de to uger vil der også være muligheder for at deltage i konkurrencen på DATs Facebook side. Vi stiller et konkurrencespørgsmål, og dagen efter finder vi en vinder af opholdet for to personer,” siger adm. direktør Jesper Rungholm i DAT.

”Sidste år kørte vi en tilsvarende konkurrence med stor succes på POP FM, og nu går vi videre i større format til NOVA,” fortsætter han.