Qatar Airways køber mere af British Airways

0

Airbus A350XWB QatarAirways flyLUFTFART: Qatar Airways øger sin ejerandel af International Airlines Group, der bl.a. er moderselskab for BA, til 20 pct. Qatar Airways har også været på opkøb blandt store flyselskaber i Sydamerika og Italien.

Qatar Airways har netop øget sin ejerandel af International Airlines Group, IAG, fra 15,67 pct. til 20,01 pct. IAG er moderselskab for irske Aer Lingus, British Airways og de to spanske flyselskaber Iberia og Vueling.

Både British Airways, Iberia og Qatar Airways er i Oneworld-alliancen. Qatar Airways flyver to gange om dagen mellem Københavns Lufthavn og Qatars hovedstad, Doha.

I januar sidste år købte Qatar Airways tæt på 10 pct. af IAG, aktieposten steg siden til hhv. 12 og 15 pct. og er altså nu oppe på de 20,01 pct. Udenlandske investorer må ikke eje over 49 pct. af et europæisk flyselskab.

Sidste måned meddelte Qatar Airways, at man ville købe 10 pct. af Sydamerikas største luftfartsgruppe, chilenske LATAM Airlines Group, der har flyselskaber i flere latinamerikanske lande.

Også i juli oplyste Qatar Airways, at man vil købe 49 pct. af Italiens næststørste flyselskab, Meridiana. 49 pct. af aktierne i Italiens største flyselskab, Alitalia, ejes af Etihad Airways fra Abu Dhabi.

Qatar Airways har også signaleret interesse i at blive medejer af Royal Air Maroc.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz