Pilot stoppet med knive i lommen

cathay Airbus A330 nr 1000SECURITY: En pilot på vej ud til sit Cathay Pacific fly blev stoppet af sikkerhedspersonalet i London, fordi han havde knive på sig. Hvor mange og om de udgjorde nogen fare ved ingen – men flyet blev aflyst.

En pilot på vej til sit fly, bliver traditionelt grundigt undersøgt af sikkerhedspersonalet i lufthavnene. Uanset at han er på vej til et cockpit, hvor der er økse og andet materiale til brug i tilfælde af brand eller andre ulykker.

Således også en af piloterne til Cathay Pacific flyet fra London til Hong Kong. Og så tændtes alarmen. Ni politifolk blev tilkaldt for at vurdere om den eller de knive, som piloten bar, kunne være farlige.

Det endte med, at piloten blev arresteret, og flyet aflyst. Passagererne blev sendt på hotel til næste dag.

Senere blev pilotens frigivet, og han lovede at vende tilbage til maj, når sagen skal for retten i London.

Cathay Pacific nøjedes i første omgange med at undskylde forsinkelsen for de 262 passagerer på CX 254, som måtte vente et døgn på at kunne flyve videre til Hong Kong.