Passagerfremgang på Færøerne

0

Lufthansa på FærøerneTURISME: Passagervæksten fortsætter på lufthavnen på Færøerne. De første seks måneder i år var væksten 6,5 procent. Forleden var der besøg fra Lufthansa.

Hidtil i år har 131.750 passagerer rejst igennem den nye terminal på Vagar, Færøernes hovedlufthavn, i modsætning til 123.688 de første seks måneder i 2015.
Der har været passagervækst i samtlige måneder i 2016.

Fremgangen skyldes kombination af at færinger rejser mere end før og flere turister kommer til Færøerne.

”Før baneforlængelsen og investering i nyt navigationsudstyr var der et problem, at fly ikke ankom til tiden,” siger Jákup Sverri Kass, direktør i Vagar Lufthavn
Baneforlængelsen og andre investeringer har åbnet lufthavnen op for en række ”nye” flytyper.

Udover at færøske Atlantic Airways har investeret i A319 og til december får en større A320, har andre flyselskaber afprøvet andre flytyper på Færøerne. Senest har Lufthansa besøgt Færørene med en A320 som led i en række testflyvninger.

I juli forventer lufthavnen at andre flyselskaber vil flyve til Færøerne med ad hoc charter. Et selskab kommer med en A320 og 180 passagerer. Det vil være rekord, idet at det er det største antal passagerer som er ankommet med et fly er 144 passagerer, siger Jakup Sverri Kass.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz