Passagerfly forsvundet mellem Paris og Cairo

EgyptAir_A330-200_SU-GCE_FRA_2011-1-16En Airbus A320 fra EgyptAir med 66 ombord er “forsvundet fra radaren” undervejs fra Paris til Cairo natten til torsdag, oplyser EgyptAir på Twitter.

”MS804 lettede fra Paris klokken 23.09 er forsvundet fra radaren”, skriver selskabet. Kontakten med flyet forsvandt kort efter klokken 02.45, da det befandt sig over Middelhavet.

Flyet befandt sig i cirka 11 kilometers højde 16 km inde i egyptisk luftrum, da det forsvandt, oplyser EgyptAir ved 05.15-tiden, cirka halvanden time efter, det skulle være landet.

Ifølge Ehab Mohy el-Deen, chef for Egyptens civile luftfartsmyndighed, var det græske flyveledere, der kontaktede de egyptiske myndigheder, da flyet forsvandt fra deres radarskærm.

”Ingen bad om hjælp over radioen og flyet tabte ikke højde. Det forsvandt bare,« siger han til The New York Times.