Oman åbner ny lufthavn

0

oman lufthavnLUFTHAVNE: Sultanatet Omans nye Salalah International Airport er nu åbnet – den officielle åbning fejres i november, hvor Oman markerer sin 45. nationaldag. Den nye lufthavn har bl.a. kapacitet til Airbus’ A380 dobbeltdækkere.

Omans nye Salalah International Airport er designet til at give passagererne en oplevelse af høj kvalitet – den betegnes af myndighederne i Oman som en af verdens mest moderne lufthavne.

Passagerterminalen på over 65.000 kvadratmeter får plads til to mio. flypassagerer om året i sin første fase. Dens fire km lange start og landingsbane kan modtage verdens største passagerfly, dobbeltdækkeren Airbus A380.

Salalah International Airport er den største provinslufthavn i Oman – Muscat International Airport ved hovedstaden er landets hovedlufthavn og langt større end Salalah. I Muscat er der også ved at blive bygget en ny lufthavn, som forventes åbnet indenfor to år.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz