Nyt søgsmål efter flyhavari

0

Asiana Airlines Flight 214FLYSELSKABER: Sydkoreanske Asiana Airlines får nu et større søgsmål fra 53 af de 291 passagerer på Star Alliance-medlemmets Boeing B777, der i juli 2013 havarerede ved landing San Franciscos lufthavn – de ønsker 30 mio. dollars i erstatning. ”Kun” tre af passagererne omkom ved havariet.

Ud af de 291 passagerer på flyet fra Sydkoreas hovedstad, Seoul, døde tre kinesere, mens 180 rejsende kom mere eller mindre til skade.

Det nye søgsmål fra de 53 passagerer er anlagt ved en sydkoreansk domstol. Tidligere har 72 rejsende på flyet fået kompensation fra Asiana ved en amerikansk domstol. De 53 omfatter 27 sydkoreanere, 25 kinesere og en indisk passager.

USA’s havarikommission har tidligere sagt, at Asiana-flyet fløj alt for langsomt ved sin anflyvning til lufthavnen i San Francisco. Den landende pilot havde blot 43 timers erfaring med B777.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz