Nyt SAS-kapitel

9
Ejvind Olesen
Ejvind Olesen

WEEKENDKLUMME: Nej, vi er ikke misundelige, men alligevel er det mærkeligt, at en så stor begivehed som åbning af Skandinaviens eneste rute til Hong Kong havde premiere i Stockholm i stedet for København.

Af Ejvind Olesen   

I går åbnede den ny rute mellem Skandinavien og Hong Kong som et joint venture mellem SAS og Singapore Airlines. Denne gang Ikke fra København men fra Arlanda i Stockholm. Den fjerde direkte rute fra Skandinavien til Asien. Den anden i et samarbejde med Singapore Airlines, hvor vi har København-Singapore.

For ikke så mange år siden ville det have været utænkeligt, at Hong Kong-ruten ikke også var fra København. Som koncernchef Rickard Gustafson sagde ved åbningen i Stockholm:

”I dag skriver vi et nyt kapitel i SAS-historie. Vi er meget stolte over at forbinde Stockholm og resten af Skandinavien gennem en ny og effektiv forbindelse.”

Nu hører Danmark i den kontekst til ”resten af Skandinavien”. Det må vi som danskere findes os i. Og for svenskernes vedkommende kan de se ud over Skærgården til Helsingfors, hvor Finnair har et net til Asien, som slår SAS med mange længder.

Inden vi nu får al for megen selvmedlidenhed, bør det lige nævnes, at hvis man bor i Stockholm og skal med flyet til Hong Kong er afgangstiden kl. 15, men med tilslutningsfly fra København er kl. 13,10 med 40 minutters overgang i Arlanda. Det kan ikke være lettere, hvis det ikke skal være direkte.

Paradoksalt nok sætter Københavns Lufthavn for tiden den ene rekord efter den anden med trafik og passagerer. For nylig er vi kommet op på to daglige ruter til Golfen med Qatar Airlines, og til december kommer Emirates med verdens største passagerfly.

Når man spørger hvem som helst i SAS-ledelsen om ikke der er ved at være en tendens til at Arlanda positionerer sig mere og mere som SAS hovedhub, slår de alle syv kors for sig og svarer som med èn mund: ”Ingenlunde”.

Helt fri sig for tanken kan man ikke være, når man ser på fordelingen af de seneste oversøiske ruter i SAS, i og med at flyflåden efterhånden sniger sig op på 16 fly, hvilket i sig selv er imponerende.

Der kan være mange grunde til dispositionen med Hong Kong-ruten, men det har nok spillet ind, at der nu skal konkurreres for alvor med Finnair. Hvis SAS mister trafik på Asien, er det først og fremmest til naboerne i Helsingfors.

Da forhandlingerne til Asien om en joint venture partner (hvor man deler på bundlinjen, når året er omme) blev indledt, var planerne fremme om at konkurrere direkte med Finnair på en række nye ruter fra Stockholm.

Nu blev partnerskabet ikke til nær så meget, som vi var en del, der havde ventet. Og starten blev en rute udført af Singapore Airlines fra København, mens SAS historiske rute til Bangkok blev lukket ned, ofret på businessman-alteret.

Men til lykke alligevel SAS. Næste gang må det være Københavns tur.

God weekend.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

9 Comments on "Nyt SAS-kapitel"

Notify of
avatar
Ole Hansen
Ole Hansen

Københavns lufthavn er desværre for dyr og lufthavnens ledelse er dels blevet for selvfede, dels bliver de presset af Maqourie til store udbytter. Det fører desværre til kortsigtede løsninger i København. Trist at Danmarks politikere ikke kan se hvor vigtig Københavns lufthavn er for det danske erhversliv og griber ind. Alle de store lufthavne i vores nabolande agerer helt anderledes og i deres nationale interesser.

Torben Vinther
Torben Vinther

Ole: Sådan går det jo når staten vælger at sælge ca 60 % af aktierne i CPH. Når private selskaber køber er det jo for at lave en forretning og give et afkast til sine aktionære…. man kan også vende den om og spørge om det er godt at alt skal være statsejet ?
https://www.cph.dk/om-cph/investorer/aktieinformation/

Toto
Toto
Hej Ejvind, din artikkel er yderst relevant omend du er en kende for diplomatisk. I folkemunde går SAS under navnet Swedish Airline System – så derfor ikke noget nyt under solen. Der kan som du nævner være gode argumenter for at Hong Kong ruten udgår fra Stockholm som jo efter svenskernes ydmyge mening er The Capital of Scandinavia – det kan man ikke undgå at møde når man besøger Stokholm – allermest i lufthavnen men også på hoteller osv. Nå – tillad mig at nævne et par mærkværdigheder når vi taler SAS – som Scandinavian Airline System: 8 gange ud… Read more »
Torben Vinther
Torben Vinther

Toto: Ja sådan er det når det største ejerforhold er svensk… S 21,4 % – DK 14,3 % – N 14,3 %. Der ud over ejer familien Wallenberg (svensk) ca 8 %. Så har vi noget at klage over 🙂

Torben
Torben

Hvis nu de var lidt kvikke i Stockholm, skulle de skynde sig at lave en undersøgelse over hvor mange arbejdspladser en sådan ny rute ville skabe i København. Så kunne de smage deres egen medicin, de har jo for vane at fortælle, hvor vigtig nye ruter ud af København, er for hele Danmark. Så alt hvad der er godt for Stockholm, er godt for HELE Skandinavien eller hvad?

Micke
Micke

I många undersökningar har det visat sig att både HKG och LAX har stort underlag från Arlanda. För många blir det en omväg att hela tiden resa via Cph. Antalet direktflyg från Arlanda har vuxit enormt de sista åren och många har tröttnat på att hela tiden behöver byta flyg i Cph som det oftast strejkas på eller bagaget som kommer fram dygn senare trots många timmas flybyte på Cph. Är Diamond och många med mig har tröttnat på Cph som sällan funkar.

Mars
Mars

Netop landet fra EWR med SK902. Bliver gang på gang imponeret over hvor dysfunktionelt CPH er organiseret. Altid kø ved finger C – særligt slemt ved middagsafgangene. Bagageudleveringen sejler, med lange ventetider og dårlige passageflows. Virker som om at CPH prioriterer profit før alt andet. Kan godt forstå at SAS flytter deres business til mere – i mine øjne – seriøse partnere.

Diavel
Diavel
Misundelige er præcis hvad Ejvind Olesen og Toto er , måske var det på tide at man kom ind i det 21. århunderede. Idag skal SAS klare sig selv på markedsmæssige vilkår, der for startes der nye langruter der hvor det bedst kan betale sig til og fra. Det virker utroligt småligt og typisk dansker provinsielt at gøre hvad man kan for at forsøge at få en landskamp til blusse op i SAS. CPH har skudt sig selv i foden ved at være betydeligt dyrere end ARN og OSL. Desuden fungerer Kastrup lufthavn absolut ikke bedre end hverken Oslo eller… Read more »
Ole
Ole
Lad os se om SAS kan få ruten til HKG op at køre ud af ARN. Personligt tror jeg at det er politisk besluttet at de nye ruter skal flyves ud af ARN. Det har intet med dårlig service og høj pris i CPH at gøre, selvom guderne skal vide at CPH er både dyr og dårlig. Nej det er politik. Problemet for ARN er at man ikke får Cargo nok via ARN til at ruten kan blive rentabel. Det samme skete med ARN -PEK ruten, der både manglede passagerer og Cargo. At LAX ruten nu også skal flyves ud… Read more »
wpDiscuz