Nyt kontorhotel i Københavns Lufthavn

0

regus møde lokale københavns lufthavnLUFTHAVNE: Firmaet Regus Express har åbnet kontorlokaler til udlejning på timebasis i Københavns Lufthavn Terminal 3.

Ifølge Regus vil business loungen være et perfekt sted at arbejde i lufthavnen. Loungen har mødelokaler, teknisk udstyr – samt morgenbuffet og brusere.

”Alt tyder på, at vi i fremtiden vil komme til at arbejde på en anden måde, end i dag,” lyder det fra Regus.

Regus Express i Københavns Lufthavn er det første kontorhotel af sin slags i Norden, oplyses det. Her kan forretningsrejsende arbejde, hvad enten de leder efter et stille sted, få et brusebad eller er på udkig efter et mødelokale.

De i alt 563 m2 byder bl.a. på et større business loungeområde, et bibliotek og mulighed for at benytte Wi-Fi, print, scan og kopi. Derudover tilbyder Regus Express private kontorlokaler og mødefaciliteter.

”Det nye Regus Express er designet til at imødekomme forretningsrejsendes arbejdsbehov og løser de udfordringer arbejdende pendlere ofte oplever. Det har været essentielt for os, at imødekomme behovet for en professionel, privat zone, der giver samme ro og eksklusivitet som et hotelværelse,” siger Peter Møller, Country Director i Regus Danmark.

Der er adgang til faciliteterne mellem kl. 6 og 18 mandag til fredag og mulighed for at booke sig ind fra en enkel time til en længere periode.

Der er over 2.300 Regus centre verden over, og der eksisterer allerede 17 kontorhoteller i Danmark.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz