Ny teori om forsvundet fly

1
MH370-flyet, der forsvandt, Malaysia Airlines-flyet fotograferet tidligere.
MH370-flyet, der forsvandt.

LUFTFART: Hollandsk firma i spidsen for at søge efter Malaysia Airlines MH370, der for over to år siden forsvandt sporløst, har en ny teori: Man søger forkert sted.

Den 8. marts 2014 skulle Malaysia Airlines MH370, en Boeing 777-200, flyve fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, til Beijing. Men flyet forsvandt. Ombord var 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Flyet er aldrig fundet – og det er stadig det største uløste flymysterium i nyere tid.

Kort efter start ændrede MH370 flere gange kurs – og menes at være styrtet ud for Australiens vestkyst. Men trods omfattende eftersøgninger, der stadig står på, er flyet ikke fundet.

En del fra flyets vinger er angiveligt skyllet op sidste år på kysten ved den fransk ø Reunion tæt på Madagaskar.

Teorien har været, at MH370 styrtede i et område mere end to gange større end Danmarks. Dette område er nu blevet undersøgt i over to år, uden flyet er fundet.

I spidsen for eftersøgningen er det hollandske firma Fugro, hvis projektansvarlige, Paul Kennedy, nu siger:

”Hvis MH370 var blevet glidelandet af en person i cockpittet, kunne det være landet i havet flere hundrede km fra det område, vi undersøger.”

Siden flyet forsvandt, har der været utallige teorier om, hvem der var i cockpittet – en eller begge piloter, en flykaprer eller…?

Omvendt støttes den nye glidelandingsteori ikke af bl.a. Boeing og USAs havarikommission.

Der er brugt milliardbeløb på at finde MH370, hvilket gør det til den hidtil dyreste flyeftersøgning nogensinde.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Ny teori om forsvundet fly"

Notify of
avatar
Insider
Insider

Er der nogen piloter her som kan forklare, hvorfor det ikke overvejes at en pilot eller anden person havde en form for kontrol til sidst?

wpDiscuz