Ny SAS-chef: Jeg er både glad og ydmyg

0
Fra venstre: SAS’ marketingchef Kenneth Christiansen, SAS’ kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen, SAS’ direktør for public affairs og infrastruktur Lars Wigelstorp Andersen og SAS' koncerndriftsdirektør Lars Sandahl Sørensen.
Fra venstre: SAS’ marketingchef Kenneth Christiansen, SAS’ kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen, SAS’ direktør for public affairs og infrastruktur Lars Wigelstorp Andersen og SAS’ koncerndriftsdirektør Lars Sandahl Sørensen.

TOPSCORER: Lars Sandahl Sørensen var med til Danish Travel Award første gang som koncerndirektør i SAS, og inden han nåede frem, regnede det med priser til SAS, som fik hele fire. Var det fortjent? ”Ja, og vi er stolte og glade, ” sagde han.

Trafikken forsinkede SAS nyudnævnte koncernchef (siden maj) Lars Sandahl i at nå frem til første del af prisuddelingen i Cirkusbygningen i København, men han havde sine medarbejdere på plads. Og det blev der brug for.

Fire priser i rap og SAS gjorde rent bord. Bedste europæiske flyselskab, bedste indenrigsflyselskab, bedste charterselskab og bedste oversøiske flyselskab. Hvor var alle konkurrenterne? spurgte en del blandt de 350 deltagere i den festlige prisuddeling. Det er første gang, at SAS i de 21 år tager alle luftfartspriser.

Er det fortjent, at I har en så høj score, Lars?

”Ja, det mener jeg. Vores medarbejdere knokler virkelig for at bevise, vi skal være de bedste. Og jeg er meget ydmyg over for den konkurrence, vi har fra andre selskaber. Vi skal ikke tro, det kommer af sig selv. Vi ved, at kunderne har store forventninger og krav til os. Dem prøver vi hele tiden at leve op til.”

Hvilken pris overrasker dig mest?

”Det vil jeg egentlig nødigt svare på, men måske indenrigs.”

Nogen kunne mene bedste oversøiske flyselskab?

”Den vandt vi også i fjor, og var det fortjent dengang, så er det endnu mere i dag, hvor vi har forbedret vores oversøiske produkt med nye kabiner, nye fly og nye ruter.

Jeg vil gerne rette en stor tak til vores kunder, som viser os tilliden, og til vore medarbejdere, som har været med til at give kunderne de gode oplevelser,” sluttede Lars Sandahl Sørensen, inden han ekstraordinært fik lov til at komme på scenen hos Cecilie Bech og gentage sin tak for de mange priser.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz