Ny restaurant godt fra start

0

kurhotel skodsborg The Restaurant by KrounTURISME: Kurhotel Skodsborg har allerede fået to seks-stjernede anmeldelser af sin nye restaurant. ”Nordsjælland har fået et nyt gastronomisk fyrtårn, som må kandidere til en Michelin-stjerne,” hedder det bl.a.

”Vi er glad og stolte over, at The Restaurant by Kroun, vores nyåbnede gastronomiske rum, har fået seks stjerner af dagbladet Børsen og månedsmagasinet Status, mens White Guide Danmark har nomineret den til ”Bedste nye restaurant 2016,” lyder det fra Kurhotel Skodsborg, der har fået flotte anmeldelser for nye gastronomiske tiltag opkaldt efter køkkenchef Erik Kroun.

”Med nyåbnede The Restaurant by Kroun sætter Kurhotel Skodsborg kurs mod en plads i den gastronomiske elite,” skrev dagbladet Børsen og serverede seks ud af seks mulige stjerner, og kurhotellets nye restaurant, der kun er åben torsdag til lørdag, blev anmeldt i spiseguiden White Guide med bl.a. disse ord: ”Fællestrækket for retterne er, at det føles, som om de kommer lige fra hjertet – og at de simpelthen smager fantastisk.” White Guide har nomineret den til ”Bedste nye restaurant 2016”.

Magasinet Status’ skrev for nylig bl.a., at restauranten allerede nu må være kandidat til en Michelin-stjerne – og gav også seks ud af seks stjerner.

Ud over møde- og konferencelokaler har Kurhotel Skodsborg bl.a. 85 hotelværelser.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz