Ny pris til Bella Sky-hotellet

0

bella sky hotelHOTELLER: Hotelgæster fra hele verden har været med til at kåre 4-stjernede AC Hotel Bella Sky Copenhagen til et af verdens mest nyskabende og moderne hoteller. Hotellet, der ejes af Bella Center, blev nr. 7. i kategorien World of Tomorrow, foretaget ud fra millioner af gæsteanmeldelser på Booking.com

”Fra anmeldelserne på Booking.com kan vi se, at gæsterne især kan lide det moderne design, og at AC Hotel Bella Sky bruger ny teknologi og indretning. De er også vilde med, at der er en unik udsigt ud over København. Vi er især stolte af ”World of Tomorrow” prisen, fordi den er baseret på feedback fra gæsterne selv,” siger Hotel Group General Manager, Anders Duelund, der har været med siden hotellets projektstart i 2009.

AC Hotel Bella Sky Copenhagen, der åbnede i maj 2011, består af to tårne. Hotellet er med sine 23 etager og 812 værelser Nordens næststørste et af de største og mest futuristiske hoteller i Norden.

I alt 600.000 overnatningssteder verden over har kunnet deltage i en konkurrence om at blive kåret til det bedste hotel på kloden, og det sker ud fra anmeldelser fra over 40 millioner gæster, der bruger Booking.com

AC Hotel Bella Sky i København var i øvrigt eneste danske hotel på listen over verdens bedste overnatningssteder.

Hotellet er en del af BC Hospitality Group, som er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz