Ny paskontrol i Københavns Lufthavn

paskontrol københavns lufthavnLUFTFART: På mandag indvies et nyt anlæg til automatisk paskontrol. Der er ansat 45 ikke-politifolk til at checke pas, men politiet er til stede. På meget travle dage passerer over 30.000 rejsende lufthavnens paskontrol.

Det nye system kan bruges af EU-borgere over 18 år – systemet blev delvist taget i brug i marts, men er nu fuldt udbygget og klar til officiel indvielse.

Med systemet kan passagerer, der skal rejse ud af Schengen-området, gå igennem anlægget ved at scanne pas og ansigt.

Den næsten selvbetjente paskontrol kontrollerer, at den rejsende har et ægte og gyldigt e-pas, et såkaldt biometrisk pas. Det gøres via scanning af passets elektroniske chip og biometrisk verifikation i forhold til passets indehaver.

Biometritjekket foregår ved, at anlægget tager foto af passageren som sammenlignes med fotoet, der er lagret på chippen. Samtidig kontrolleres via forskellige registre om den rejsende er eftersøgt og må indrejse i eller udrejse af Danmark.

Tallet for sidste år er endnu ikke klart, men Københavns Lufthavn oplyser, at i 2014 rejste næsten 6,8 mio. passagerer til eller fra destinationer uden for Schengen-landene.

Politiinspektør Steen Pedersen, chef for grænsekontrol-afdelingen i Københavns Lufthavn, sagde i marts til standby.dk, at det nye selvbetjeningssystem er kommet efter samarbejde med Rigspolitiet, politiet i Københavns Lufthavn og lufthavnen.

På meget travle dage passerer over 30.000 rejsende paskontrollen i Københavns Lufthavn. De tjekkes nu af 45 HK-ansatte, men der vil altid være politifolk til stede for at undersøge, om passets indehaver f.eks. er eftersøgt.