Ny nordisk salgschef i Europæiske

Bjørn Cronquist. Foto: Preben Pathuel

Bjørn Cronquist. Foto: Preben Pathuel

REJSEFORSIKRING: Bjørn Cronquist er allerede tiltrådt i spidsen for Europæiske (ERV) salgsteam. Han kommer fra en stilling hos Boxer TV.

Nøglestillingen hos Europæiske i samarbejdet med rejsebranchen er efter nogen tid besat med et nyt navn inden for rejseforsikring. Bjørn Cronquist kommer fra otte år i Microsoft, en del af tiden med base i London. Han var allerede på plads blandt Europæiskes deltagere ved Danish Travel Award i denne uge.

Senest har han været salgschef hos Boxer TV i Danmark, hvor han har været med til at firedoble kundebasen på få år. Kan han gøre det kunststykke efter hos Europæiske, får konkurrenterne noget at se til.

”Jeg er meget glad for at få Bjørn om bord. Ikke alene har han ledelseserfaring med i bagagen, han har også det salgsdrive og den profil, vi har brug for i vort stærke salgsteam,” siger Patrik Ugander, nordisk chef for salg-og marketing.