Ny kritik af flyveledere

Arkivfoto.

Arkivfoto.

LUFTFART: Flyvelederne i Frankrig, Grækenland, Italien og Portugal er blandt Europas værste, når det gælder strejker. Mellem 2010 og 2015 strejkede europæiske flyveledere i 167 dage – én ud af hver 13. dag.

Senest måtte flyselskaber sidste weekend aflyse over 100 flyvninger til og fra Italien pga. af en bebudet flyvelederstrejke, der alligevel ikke blev til noget.

Thomas Reynaert, adm. direktør for Airlines for Europe (A4E), der bl.a. tæller Air France, British Airways, Easyjet, Finnair, KLM, Lufthansa Group, Norwegian og Ryanair, opfordrer igen EU til at gribe ind.

”Det kan ikke være rigtigt, at Europas ca. 15.000 flyveledere igen og igen kan forstyrre og afbryde planlagte ferie- og forretningsrejser for millioner af flypassagerer. Flyveledere har ret til at strejke, men det skal være den sidste mulighed, ikke den første,” siger han.

A4E-selskaberne har ifølge egne oplysninger over 500 mio. passagerer om året, over halvdelen af de ca. 900 mio. rutepassagerer i Europa.