Ny flyrute til Istanbul

2

atlas global københavns lufthavn flyLUFTFART: Det tyrkiske flyselskab AtlasGlobal har åbnet en ny rute fra København til Istanbul. Københavns Lufthavn håber i den forbindelse på flere forretningsrejsende til Danmark.

På trods af at flere danskere i øjeblikket fravælger Tyrkiet som feriedestination, har AtlasGlobal alligevel satset på en ny fast flyrute mellem København og Ataturk lufthavn i Istanbul. I løbet af sommeren vil selskabet flyve ruten hver dag, hvilket betyder en stigning på knap 40 procent i antallet af afgange mellem de to storbyer.

Hos Københavns Lufthavn forventer man at øge antallet af rejsende på ruten. Især forventer man, at forretningsrejsende vil benytte ruten, og at flere forretningsrejsende fra Tyrkiet vil tage turen til Danmark.

”Vi ser en generel vækst i antallet af turister og forretningsrejsende, der kommer til Danmark. Alene i første kvartal steg antallet af udenlandske turister med mere end 27 procent, og antallet af forretningsrejsende steg med 16 procent,” siger pressechef hos Københavns Lufthavn Kasper Hyllested.

Københavns Lufthavn satser endvidere på at flere turister fra Asien vil benytte lejligheden til at aflægge Danmark et visit.
”En ny rute som AtlasGlobal fra Istanbul betyder, at mange turister, eksempelvis fra Asien, vil kunne komme til København via Istanbul,” siger Kasper Hyllested.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "Ny flyrute til Istanbul"

Notify of
avatar
Jørn højmark
Jørn højmark

Hvilken lufthavn?

Jo
Jo

Dømt til å mislylkes. Mer enn nok kapasitet til Istanbul allerede. Dessuten, veldig mange vil absolutt ikke reise til, eller via Tyrkia, etter det blir stedig mer islamistisk og lite trygt.

wpDiscuz