Ny flyrute fra Danmark til Island

0

estonian air, CRJ900TURISME: Estonian Air begynder fra midten af maj næste år at sende ugentligt fly fra Københavns Lufthavn til Islands næststørste by, Akureyri. I alt bliver det til 19 flyvninger frem til udgangen af september.

Flyvningerne foretages i samarbejde med det islandske rejsebureau Trans Atlantic, der netop er hjemmehørende i Akureyri i det nordlige Island. Men flyvningerne vil også kunne bookes via reservationssystemer som Amadeus, Sabre og Travelport.

Det oplyste Trans Atlantic til standby.dk under rejsemessen Vestnorden, der sluttede i går i Torshavn.

Flyvningerne foretages efter planen hver lørdag i perioden med et CRJ900 jetfly fra Estonian Air med plads til 84 passagerer.

Bliver ruten fra København til Akureyri en succes, kan der senere blive tale om to fly om ugen, oplyser det islandske rejsebureau.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz