Ny direktør til hipt hotel

Pia Remillard Skovshoved Hotel_webTURISME: Det hippe Skovshoved Hotel nord for København har foreløbig 22 værelser – og nu har det netop fået en ny, også hip, direktør.

Pia Elizabeth Remillard er ny adm. direktør på Skovshoved Hotel. Pia Remillard kommer fra Helenekilde Strandhotel i Tisvilde.

”Jeg glæder mig til at udbrede kendskabet til dette fantastiske sted, som allerede har et internationalt renommé som et hotel og mødested, der er både hipt og hyggeligt,” siger Pia Remillard, der allerede har indført en række nye tiltag på Skovshoved.

I sidste uge startede hun ny tradition; fredagsbar mellem kl. 17-19.

Pia Elizabeth Remillard nåede 12 år i Københavns største hotelgruppe, Arp-Hansen. Heraf de seneste som direktør for gruppens daværende flagskib, Phoenix Copenhagen.